Ruslands invasion af Ukraine: Hvordan kan du som investor forholde dig til krisen?

Skrevet af Rasmus Lund Madsen og Kasper Hald

Hele verden så med, da kampklædte russiske soldater trængte ind over Ukraines grænser for snart tre uger siden. Invasionen har vakt stærke reaktioner med fordømmelser af Ruslands angreb og stor medfølelse til det ukrainske folk, som kæmper for friheden.

Sat i perspektiv af, hvad der foregår i Ukraine lige nu, kan de fleste andre ting virke ligegyldige. For eksempel kan kapitalforvaltning føles som en lille bekymring i det store perspektiv.

Krigen har dog også skabt stor usikkerhed hos investorer og på de finansielle markeder. Samtidig oplever vi, at mange investorer går med overvejelser og spørgsmål om, hvordan de kan forholde sig til situationen.

Derfor ser vi i denne artikel nærmere på, hvordan Ruslands invasion af Ukraine har påvirket de finansielle markeder, og hvordan du som investor kan forholde dig til krisen.

Hvordan påvirker situationen de finansielle markeder?

Før krigen brød ud, var fokus i den finansielle verden mest på den stigende inflation, og hvorvidt ECB ville begynde at hæve renten. Efter Ruslands invasion af Ukraine d. 24. februar er hele verden blevet påvirket af situationen. Det gælder også de finansielle markeder.

Fald og usikkerhed på aktiemarkederne

Først og fremmest har situationen kun forstærket den i forvejen faldende tendens på de globale aktiemarkeder. Den store usikkerhed angående krigen gør, at vi må forvente at se mere volatilitet (udsving) i markederne i den kommende tid.

Dette afspejles også i et stigende VIX-indeks (frygtens indeks), som for nyligt nåede højeste niveau siden starten af corona-krisen. Du kan læse mere om det såkaldte frygtens indeks i dette blogindlæg, hvor vi kommer nærmere ind på, hvad det betyder, at indekset er steget mærkbart i den seneste tid. 

Fokus på grøn energi

Udover faldet på de globale aktiemarkeder er energipriserne også blevet påvirket voldsomt. Årsagen til dette er, at Rusland er et af de største eksportlande af olie og gas. Den dag i dag er Europa stadig meget afhængige af de russiske leverancer, og selvom det er ønsket fra EU’s side, vil det ikke være muligt at finde et alternativ på kort sigt.

Krigen har til gengæld sat endnu mere fokus på den grønne omstilling. Europas ønske om at gøre sig uafhængig af den russiske gas har sat gang i planerne om at investere yderligere og hurtigere i grøn energi. Dette afspejles allerede i markedet, hvor vi har set flere kursstigninger på selskaber, som arbejder med grøn energi.

Store konsekvenser for Ruslands økonomi

Hvis vi kigger mere isoleret set på Rusland, har andre landes reaktioner på Putins valg om at invadere Ukraine haft store konsekvenser for den russiske økonomi. Efter at der er blevet indført hårde sanktioner mod Rusland, er det førende russiske aktieindeks faldet markant, ligesom den russiske valuta er faldet betragteligt og størstedelen af den russiske centralbanks aktiver er blevet fastfrosset i udlandet.

Som en konsekvens har børsen i Moskva haft lukket for al aktiehandel, så investorer ikke kan sælge deres russiske aktiver. Det russiske aktiemarked er blevet vurderet ”uinvesterbart” af MSCI, som er verdens største indeksudbyder. MSCI har desuden valgt at udelukke russiske aktiver fra sine store indeks samt reklassificere Rusland som et ”Standalone Market” i stedet for ”Emerging Markets”.

Flere andre indeksudbydere såsom FTSE Russel og Stoxx har siden fulgt trop. Det betyder, at flere tusind fonde på globalt plan kommer til at sælge ud af alle russiske aktiver, når børsen i Moskva åbner igen.

Hvordan kan man som investor forholde sig til krisen?

Som investor bør du i krisetider altid holde fast i din risikoprofil og din langsigtede strategi. Hvis ikke du har en langsigtet plan for dine investeringer, er det et godt tidspunkt at få lavet en.

Hvis du har lagt planen og rammerne er sat, så er det vigtigt at holde fast, selvom man kan have lyst til at lave hurtige ændringer i denne usikre tid.

Det kan være farligt at panikke og begynde at sælge ud, da du risikerer at gå glip af ’det gode tidspunkt’, hvor du kan købe dig ind igen. Senest så vi under corona-krisen, at markedet vendte hurtigt igen.

Af den grund kan det være farligt at prøve at time markedet. Du bør derfor som udgangspunkt ikke ændre din overordnede plan som følge af krigen i Ukraine.

Det betyder dog ikke, at situationen ikke giver anledning til overvejelser om, hvordan du som investor kan forholde dig, og om der eventuelt er noget, du kan gøre for at vise din støtte.

1. Undersøg din eksponering, og evaluér dine forvalteres håndtering af situationen

På samme måde som flere store indeksudbydere har valgt at udelukke russiske aktiver fra sine store indeks, har vi også set mange investorer forsøge at komme af med alt eksponering mod Rusland for at vise støtte til Ukraine.

Som investor kan du undersøge, om du har investeringer i russiske statsobligationer eller virksomheder, som du ikke længere har lyst til at have i din portefølje. Det kan være direkte investeringer i aktier eller obligationer eller investeringsforeninger/ETF’er, som indeholder russisk eksponering.

For at få svar på dette, kan du række ud til dine kapitalforvaltere og bede om at få et overblik over din eksponering. Når du har indhentet informationen fra dine forvaltere, kan du samtidig vurdere deres håndtering af situationen de sidste uger.

Det er vores observation, at de fleste kapitalforvaltere allerede har solgt ud af russiske aktier og obligationer. Du kan i den sammenhæng overveje, om du synes, kommunikationen fra dine forvaltere har været god nok. Har de været hurtige nok til at informere dig om situationen, og er du blevet orienteret grundigt nok undervejs?

Hvis du derimod finder ud af, at du har investeringer i Rusland, vil det med den nuværende situation være en stor udfordring at komme af med dem lige nu. Både fordi der ikke er mange købere, og fordi det russiske aktiemarkedet er næsten umuligt at få adgang til pt.

I det tilfælde kan du i samarbejde med din kapitalforvalter lægge en plan for, hvordan du kommer af med investeringerne, når markedet åbner igen.

2. Overvej at tilrette din investeringsstrategi, så den indeholder nogle rammer, som er med til at gardere dig mod lignende situationer i fremtiden

Udover at genoverveje sin risikoprofil er det svært at gøre noget for at gardere sig mod de store udsving på de finansielle markeder, som typisk opstår i forbindelse med krig. Men som investor kan du godt gardere dig mod at eje aktier og obligationer fra lande, som bryder international ret og invaderer andre lande.

Da man naturligvis ikke kan vide på forhånd, hvilke lande, der bryder med international ret, kan man ikke frasortere lande på forhånd. Det du i stedet kan gøre, er at få tilføjet en passus i kontakten med dine forvaltere, som beskriver, hvordan de skal forholde sig, hvis et lignede tilfælde sker igen.

På den måde har dine forvaltere bedre mulighed for at reagere hurtigt, så de måske kan få solgt ud, inden markedet potentielt bliver lukket. Du får altså mulighed for at være på forkant, hvis der skulle opstå lignende situationer i fremtiden.

3. Tænk over, om situationen kommer til at have konsekvenser, som skaber potentiale i fremtiden

I krisesituationer er det helt naturligt at fokusere kortsigtet på alt det, der sker lige nu. Som investor kan det dog også give mening at reflektere over, hvad situationen kommer til at betyde for vores samfund i fremtiden. Måske er der nogle temaer, som skaber potentiale i fremtiden?

Europas afhængighed af gas fra Rusland har gjort energi og ressourcer til et af de helt store samtaleemner.

I dag står Ruslands gas for cirka 40 procent af EU-landenes gasforbrug, men det vil EU mindske med 66 procent allerede i år. Det meddelte EU-kommissionen på et pressemøde d. 8. marts, hvor de fremlagde en plan for at blive uafhængige af russisk gas.

Planen består kort fortalt af følgende tre hovedsøjler:

1. Ruslands skal erstattes med mere pålidelige leverandører som USA, Qatar og Australien
2. Energien skal udnyttes mere effektivt
3. Vi skal have mere grøn energi

Hvis der skal sættes ekstra hastighed på udrulningen af grøn energi, kommer det til at kræve massive investeringer i vedvarende energi såsom sol, vind og brint. Det er meget sandsynligt, at denne udvikling også vil afspejle sig på de finansielle markeder.

Spørgsmålet er, om mere vedvarende energi er nok. I efteråret 2021 udgav FN’s klimapanel IPCC en rapport, som fik FN’s Økonomiske Kommission for Europa ENECE til at slå fast, at atomkraft kan være en nødvendig del af den globale klimaløsning.

Samtidig har EU-kommissionen officielt foreslået, at atomkraft skal medtages som en grøn teknologi i EU-taksonomien.

 I fremtiden kommer vi derfor potentielt også til at se et behov for store investeringer i atomkraft.

Det er sandsynligt, at det i så fald kan blive nødvendigt at kanalisere ikke kun offentlige midler, men også privat kapital over i denne type energi, ligesom vi har set det med EU-kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst.

Denne artikel skal ikke opfattes som investeringsrådgivning eller anbefaling til køb eller salg af værdipapirer samt øvrige finansielle produkter. Artiklen er udarbejdet som informations- og markedsføringsmateriale. Vi bestræber os altid på at formidle korrekte informationer, men tager ikke ansvar for eventuelle fejl eller unøjagtigheder. For yderligere information eller spørgsmål, kontakt info@hemonto.com