Undgå at betale for meget for din kapitalforvaltning – 5 ting du skal vide om MiFID II-opgørelserne

Skrevet af Ken Gamskjær

I år var danskerne inde og tjekke årsopgørelsen fra Skattestyrelsen mere end 1,1 million gange på under et døgn. For danske investorer er der dog en anden opgørelse, der er langt vigtigere – den såkaldte MiFID II-opgørelse, som viser, hvad du betaler i omkostninger for dine investeringer. Selvom det nu er tredje gang, forvalterne sender opgørelsen ud, oplever vi, at det er de færreste, der læser den. Og det er ærgerligt, da det ellers er den perfekte anledning til at give investeringsomkostningerne et servicetjek.

Med negative renter og lave forventede afkast fylder omkostningerne en større del af det samlede afkast end tidligere. Det er ofte med MiFID II-opgørelsen i hånden, du som investor kan finde noget at spare – og få flere penge at investere for. Af den grund har vi samlet fem ting, du skal vide om dine MiFID II-opgørelser. Læs med her.

1. Hvad er en MiFID II-opgørelse?

Som følge af MiFID II-reglerne skal dine banker og kapitalforvaltere mindst én gang om året sende dig en opgørelse over samtlige omkostninger, der er forbundet med forvaltningen af din portefølje.

Foruden de omkostninger, der fremgår som synlige opkrævninger eller gebyrer trukket på dine konti, indeholder MiFID-opgørelserne også omkostninger, som er usynlige eller afholdt direkte eller indirekte via investering i investeringsfonde og selskaber. Du får derfor et rigtig godt overblik over, hvilke omkostninger, der er forbundet med dine investeringer, når du gennemgår dine MiFID II-opgørelser.

Gratis whitepaper

5 gode råd til at kontrollere omkostningerne hos dine forvaltere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en række konkrete værktøjer til at kontrollere dine omkostninger og undersøge, om de er konkurrencedygtige. 



whitepaper-kontrollere-dine-omkostninger



2. Hvornår kommer MiFID II-opgørelsen, og hvor finder du den?

I løbet af foråret sender kapitalforvalterne deres MiFID II-opgørelser ud, men det foregår uden den samme store opmærksomhed, vi kender fra Skattestyrelsens årsopgørelser. Vi oplever, at mange ikke kender til MiFID II-opgørelsen eller ved, hvordan de finder den. Du plejer måske at modtage en mail eller en besked i e-boks, når din bank eller kapitalforvalter har vigtige dokumenter til dig. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, når din MiFID II-opgørelse er klar.

Hvis du ikke har modtaget den direkte, kan du typisk selv finde den samme sted, som du også finder kontoudtog og depotopgørelser i din netbank. Hvis du har svært ved at finde din Mifid II-opgørelse, kan du altid tage fat i din forvalter og spørge efter den.

3. Hvad kan du bruge MiFID II-opgørelsen til?

Et grundigt tjek af MiFID-opgørelserne fra dine banker og kapitalforvaltere kan give dig et godt overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med forvaltningen af dine investeringer. Hvis du bruger flere forskellige forvaltere, kan du bruge opgørelserne til at lave en sammenligning af forvalternes omkostningsniveau, som du kan bruge som forhandlingsgrundlag i dialogen med de enkelte forvaltere.

Her er det dog vigtigt at huske på, at omkostninger ikke er alt, og at det i sidste ende handler om, hvorvidt du får nok ud af den pris, du betaler for forvaltningen. Desuden kan du bruge MiFID II-opgørelsen til at kontrollere, at omkostningsopgørelsen stemmer overens med det, du har aftalt med dine forvaltere.

Vi ser ofte, at fejl opstår hurtigere, hvis der er tale om særskilte omkostningsaftaler, der afviger fra standarden. Ligesom en vare sommetider går ind til en højere pris i kassen, end den står til i butikken, kan der også ske fejl i de omkostninger og gebyrer, dine forvaltere opkræver. Hos Hemonto har en løbende overvågning af vores kunders omkostninger resulteret i, at vi alene det sidste år har fundet fejl i omkostninger for et tocifret millionbeløb, som vi har fået refunderet til vores kunder. I gennemsnit finder vi årligt mere end én fejl per kunde.

Læs mere om, hvordan vi tjekker ”bonen” fra kapitalforvalterne for vores kunder her.

4. Hvordan læser du MiFID II-opgørelsen?

Når du gennemgår dine MiFID II-opgørelser er der én gennemgående udfordring. Det er ikke lykkedes branchen at nå frem til en fælles måde at udforme indholdet af opgørelserne på, så der kan der være store forskelle i forvalteres tilgange og antagelser. Det er derfor vigtigt at holde tungen lige i munden, når du sammenligner dine omkostninger på tværs af forvaltere. Læs mere om behovet for en fælles standard i vores artikel her.

Vi har, siden forvalterne begyndte at sende opgørelserne ud, gennemgået disse for vores kunder. Selvom vores analyser viser tegn på forbedring, når det kommer til en fælles standard, ser vi stadig store forskelle i både opsætning, indhold og antagelser. Det gør det svært at gennemskue og sammenligne opgørelserne fra de forskellige forvaltere. Her skal du især være opmærksom på dine spread-omkostninger samt emissionstillæg og indlæsningsfradrag.

Der kan være store forskelle på, hvordan forvalterne håndterer spread-omkostninger, som er en indirekte omkostning, der opstår på grund af forskelle mellem købs- og salgspriser. Spread-omkostningerne skal kun rapporteres for den del, der er investeret gennem investeringsforeninger – men handler du eller din forvalter aktier og obligationer direkte, vil der være en tilsvarende omkostning her, som din forvalter ikke er forpligtet til at opgøre i MiFID II-opgørelsen.

Desuden kan der være forskel på, hvordan emissionstillæg (indtrædelsesomkostninger) og indløsningsfradrag (udtrædelsesomkostninger) ved investering i investeringsforeninger bliver håndteret. Emissionstillæg er de omkostninger, danske investeringsforeninger har i forbindelse med udstedelse af nye investeringsbeviser.

Indløsningsfradrag er de omkostninger, investeringsforeninger har ved salg af de underliggende værdipapirer. Disse omkostninger opkræves som en del af kursen på foreningerne og sikrer, at de medlemmer, der træder ind eller ud af en dansk investeringsfond, selv betaler omkostningerne herved.

Nogle forvaltere inkluderer den omkostningssats, der maksimalt anvendes ved ind- og udtrædelse, mens andre helt vælger at udelade omkostningen i opgørelsen. Det hænger blandt andet sammen med, at det i Danmark er normalen, at investorerne betaler for deres ind- og udtræden af investeringsforeninger, mens disse omkostninger typisk spredes ud på alle investeringsbevisejere i andre EU-lande.

Fokuserer du kun på de samlede omkostninger uden hensyn til forvalternes tilgang til omkostningsopgørelserne, risikerer du derfor at udfordre den forvalter, der er mest transparent i forhold til omkostningerne, men ikke nødvendigvis den dyreste. Det er derfor vigtigt, at du aktivt forholder dig til opgørelserne og de antagelser

Gratis whitepaper

5 gode råd til at kontrollere omkostningerne hos dine forvaltere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en række konkrete værktøjer til at kontrollere dine omkostninger og undersøge, om de er konkurrencedygtige. 



whitepaper-kontrollere-dine-omkostninger



5. Hvad koster det at betale for meget i omkostninger, og hvor meget kan du spare, hvis du bruger indsigterne fra din MiFID II-opgørelse

Vi ser alt for ofte, at investorer betaler 0,5-1 pct. mere i omkostninger end det, der er standarden for et setup som deres. Og selvom det måske ikke lyder af så meget, kan det med ”renters rente”-effekten være rigtig mange penge i det lange løb.

Hvis du for eksempel betaler 0,5 pct. for meget i omkostninger, kan det over 15 år koste dig 150.000 kr. for hver million, du har investeret. Har du en formue på 100 mio., løber det således op i 15 mio. kr. Det er hele 15% af dit oprindelige investeringsbeløb.

Finansordbog

"Renters rente"-effekten

Kort fortalt henviser ”renters rente”-effekten til, at du både får afkast af dit oprindelige investeringsbeløb og af tidligere års afkast, hvis du geninvesterer dit overskud og eventuelle udbytter frem for at tage gevinsten ud hvert år. Hvis du betaler for meget i omkostninger, hæmmes denne effekt. Det skyldes, at dit årlige afkast efter omkostninger vil være lavere– og du derfor får mindre at geninvestere.

Det kan være svært at give en generel vurdering af, hvor meget der er spare for den enkelte investor. Det afhænger helt af, hvor god en aftale, du tidligere har forhandlet hjem. En god tommelfingerregel er dog, at du har gode muligheder for besparelse ved en genforhandling, hvis ikke din aftale er blevet genforhandlet inden for de sidste par år.

Samtidig er det vigtigt, at du holder dine omkostninger op mod den ydelse, dine forvaltere leverer. I sidste ende må man forvente, at dit afkast fylder relativt mere end omkostningerne. Selvom lave omkostninger er vigtige, kan de ikke gøre op med dårlige afkast eller en forkert risikoprofil. Derfor giver det også mening at kigge på de leverede afkast og den påtagne risiko og sammenholde det med, hvad andre har opnået.

Ken-Gamskjaer
Ken-Gamskjaer-c

Ken Gamskjær
CEO & Partner
+45 3171 1026
kg@hemonto.com