En løbende konto er kundens daglige konto i et pengeinstitut og benævnes også driftskonto. Kontoen anvendes typisk til de daglige posteringer hos kunden.
Et lukket kredsløb er en betegnelse for et setup, hvor der til et depot er en eller flere konti dedikeret til forvaltningsaftalen. Det kan f.eks. være konti i forskellige valuta.
Såfremt der handles med noterede derivater, oprettes der typisk en marginkonto. Her flyttes et sikkerhedsbeløb mellem kundens løbende konto og marginkontoen. Beløbet deponeres af pengeinstituttet overfor den børs, hvor papiret handles, som sikkerhed for opfyldelse af den indgåede kontrakt.
Hvis en kunde indgår en kontrakt omkring placering eller lån af penge, benævnes dette pengemarked.
Indlån omtales ofte som aftaleindskud, hvor udlån benævnes som aftalelån.