Provision og uafhængig investeringsrådgivning: Nye forslag og rapporter peger samme vej
Et forslag om provisionsforbud, en rapport fra Finanstilsynet og nye EU-regler handler under ét om at adskille salg fra rådgivning – og om at give investorer et mere gennemsigtigt, dokumenterbart og uafhængigt grundlag at træffe deres beslutninger på.
Kort fortalt: Provision og uafhængig investeringsrådgivning kan ikke sameksistere, men tre nedslag i 2026 peger mod langt større klarhed om omkostninger og interesser. I maj dokumenterede Finanstilsynet, at bankernes egne fonde i gennemsnit udgør 92 % af privatinvestorernes fondsbeholdninger i de fem største banker. Den 3. november 2026 foreslog Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening et forbud mod provision fra fonde til banker. Og Europa-Parlamentet skal efter planen stemme om EU’s nye regler om “value for money” den 12. november 2026.
Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening har lanceret et investeringsudspil med 10 konkrete forslag. Målet er at gøre det lettere, billigere og mere gennemskueligt at investere. Det forslag, der har fyldt mest i medierne, er et forbud mod provision fra investeringsfonde til banker. I bund og grund handler det om noget helt essentielt: at adskille salg fra rådgivning.
Udfordringen stikker dog dybere end provision. Set sammen med Finanstilsynets rapport om bankernes salg af egne fonde og EU’s arbejde med “value for money” er tendensen tydelig. Markedet bevæger sig mod langt større klarhed over omkostninger og de mange og til tider skjulte interesser, der påvirker investeringsbeslutninger.
Hvad foreslår Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening om provision?
Den 3. november 2026 fremlagde de to organisationer ti forslag, der skal gøre det lettere og billigere at investere. Det mest vidtgående er et forbud mod, at investeringsfonde betaler banker for at sælge deres produkter (forslag 3).
Udspillet bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk og på tal fra Danmarks Statistik:
- 57 % af dem, der investerer, finder omkostningerne svære at gennemskue.
- 38 % af dem, der ikke investerer, ville begynde, hvis omkostningerne var lettere at gennemskue.
- Danskerne har over 1.300 mia. kr. stående på indlånskonti.
- Dansk Aktionærforening anslår, at forskellen mellem en billig og en dyr fond kan overstige 30.000 kr. efter 10 år på en investering af 100.000 kr.
“Gebyrer lyder som småpenge, men det er de ikke,” udtaler Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening, i en pressemeddelelse om det aktuelle investeringsudspil.
Hvad viser Finanstilsynets rapport om bankernes egne fonde?
Den 28. maj 2026 offentliggjorde Finanstilsynet en rapport om bankernes salg af egne investeringsfonde. I de fem største danske banker udgør bankens egne fonde i gennemsnit 92 % af de private investorers beholdninger af investeringsfonde. Også i mindre og mellemstore banker er andelen høj, men den varierer. Det er lovligt at anbefale bankens egne fonde, når kunden på forhånd får at vide, at rådgivningen kan være påvirket af interessekonflikter.
“Når bankerne anbefaler deres egne fonde, kan der opstå en interessekonflikt mellem bankens og investorens interesser,” udtalte Mette Tams Kitaj, vicedirektør i Finanstilsynet, i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
Tre udviklinger under ét
| Dato | Afsender | Hvad | Status |
|---|---|---|---|
| 12. november 2026 | Europa-Parlamentet | Afstemning om EU’s strategi for detailinvesteringer med krav om “value for money” | Planlagt. Politisk aftale 18. december 2025, godkendt i Europa-Parlamentets økonomiudvalg (ECON) 23. juni 2026 |
| 3. november 2026 | Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening | Ti forslag, blandt andet forbud mod provision fra fonde til banker | Politisk udspil |
| 28. maj 2026 | Finanstilsynet | Rapport: Egne fonde udgør i gennemsnit 92 % af detailinvestorernes fondsbeholdninger i de fem største banker | Offentliggjort |
Hvilke af de 10 forslag er relevante for formueejere?
De fleste forslag er rettet mod almindelige, private investorer i form af aktiesparekonto, børneopsparing og lignende. Tre af forslagene handler dog direkte om de spørgsmål, formueejere typisk står med: provision (forslag 3), reelt afkast (forslag 4) og valget mellem gør-det-selv og rådgivning (forslag 10).
| Forslag | Indhold | Primært rettet mod | Relevans for formueejere |
|---|---|---|---|
| Forslag 3 | Forbud mod provision fra fonde til banker | Bankrådgivning | Høj |
| Forslag 4 | Krav om at vise investorens reelle afkast ud fra egne ind- og udbetalinger | Banker og platforme | Høj |
| Forslag 10 | Krav om både gør-det-selv og rådgivning med sammenlignelige omkostninger, risiko og afkast | Bankkunder | Høj |
| Forslag 1 | Mærkning af omkostninger og deres effekt på afkastet over tid | Alle investorer | Middel |
| Forslag 9 | Enklere skatteregler for aktiehandel og investering | Alle investorer | Middel |
| Forslag 2 | Uafhængig offentlig portal til sammenligning af fonde | Alle investorer | Lav |
| Forslag 5 | Loft over gebyrer for at flytte depoter og aktiesparekonti | Private investorer | Lav |
| Forslag 6 | Flere udbydere af aktiesparekonti | Private investorer | Lav |
| Forslag 7 | Flere udbydere af børneopsparing | Familier | Lav |
| Forslag 8 | Inflationsregulering af indskudsgrænser på børneopsparing | Familier | Lav |
Hvordan er provision og uafhængig investeringsrådgivning reguleret i dag?
Forslaget kommer ikke ud af ingenting. Med MiFID II blev der trukket en skarp linje i dansk ret. Den, der yder uafhængig investeringsrådgivning eller diskretionær porteføljepleje, må ikke beholde betalinger fra tredjepart. Ikke-uafhængig rådgivning må fortsat modtage provision under bestemte betingelser.
| Ydelse | Betaling fra tredjepart (fx provision fra fonde) | Grundlag |
|---|---|---|
| Uafhængig investeringsrådgivning | Må ikke beholdes og skal videregives til kunden | MiFID II art. 24, stk. 7, og dansk implementering |
| Diskretionær porteføljepleje | Må ikke beholdes og skal videregives til kunden | MiFID II art. 24, stk. 8, og dansk implementering |
| Ikke-uafhængig investeringsrådgivning | Tilladt under betingelser | MiFID II art. 24, stk. 9 |
| EU’s strategi for detailinvesteringer (politisk aftale 18. december 2025) | Intet generelt forbud. Skærpede krav, hvor provision er tilladt, og krav om “value for money” | Rådet har godkendt teksten i juni 2026. Plenarafstemning i Europa-Parlamentet er planlagt 12. november 2026 |
I EU var et generelt forbud længe på bordet. Da Europa-Parlamentet og medlemslandene nåede til enighed 18. december 2025, blev resultatet i stedet skærpede krav til gennemsigtighed, hvor provision er tilladt. Produkter, der ikke giver værdi for pengene, må ikke sælges til private investorer. Udspillet fra Tænk og Aktionærforeningen går dermed længere end EU.
Hvad betyder forslaget om provision for jer som formueejere?
For de formuende familier, fonde og organisationer, vi taler med i Hemonto, rejser udviklingen et grundlæggende spørgsmål: Har I som investor eller beslutningstager et gennemsigtigt, dokumenterbart og uafhængigt grundlag at træffe jeres beslutninger på? I praksis handler samtalerne sjældent om små procenter i omkostninger. De handler om tillid, og om hvorvidt selve fundamentet kan tåle at blive udfordret.
Prisforskellen er reel. Ifølge ESMA havde aktivt forvaltede aktiefonde i EU løbende omkostninger på 1,28 % i 2024 mod 0,22 % for passive fonde uden for ETF’er. For en større formue er det alligevel sjældent gebyret på en enkelt fond, der afgør udfaldet. Det afgørende er, om de samlede omkostninger, direkte og indirekte, er synlige og dokumenterede, og om formuens sammensætning afspejler jeres mål.
Den klassiske model, hvor rådgivning og produktsalg hænger sammen, er lovlig og udbredt. I Hemonto har vi dog valgt den fra. Vi sælger ikke finansielle produkter og modtager hverken provision eller returkommission fra de kapitalforvaltere, banker eller produktudbydere, som vi løbende vurderer og rådgiver om. Det har været et bevidst valg i mere end 20 år, og det er det, vi kalder “radikal uafhængighed på vores kunders vegne”. For valget giver os frihed til at vurdere investeringerne og strukturen bag dem med vores kunders interesser i fokus – intet andet.
Fire spørgsmål om provision og uafhængighed
Fire spørgsmål giver ofte et mere præcist billede af en investeringsløsning end gebyret alene:
- Hvordan er investeringsløsningen egentlig blevet til?
- Hvilke interesser påvirker de valg, der bliver truffet?
- Hvilke direkte og indirekte omkostninger følger i virkeligheden med?
- Understøtter løsningen de mål, som formuen reelt skal realisere?
Hvad er værd at følge i den politiske behandling?
Udspillet er et politisk forslag, ikke vedtaget lovgivning. Tre forhold afgør, om det får betydning ud over debatten:
- Afstemningen om EU’s strategi for detailinvesteringer: Europa-Parlamentet skal efter planen stemme 12. november 2026. Først efter den formelle vedtagelse ligger de konkrete krav til gennemsigtighed og “value for money” fast.
- Modtagelsen hos regering og Folketing: Det er endnu uafklaret, om forslagene fra Tænk og Aktionærforeningen bliver taget op politisk.
- Om Danmark går videre end EU: Et nationalt forbud mod provision vil gå længere end EU’s aftale, og Finanstilsynets rapport om egne fonde kan indgå i den politiske vurdering.
Forslaget om at vise det reelle afkast kan desuden få betydning for, hvordan investorer generelt får rapporteret deres resultater.
Tilbage ved mødebordet er spørgsmålet det samme, uanset hvad Folketinget og Europa-Parlamentet beslutter: Kan anbefalingen forklares, også om ti år, over for familien, bestyrelsen eller næste generation? Det kræver, at I ser på meget mere end afkast og går i dybden med alle de forhold, der danner grundlaget for jeres beslutninger. Det er kernen i vores Investment Advisory i Hemonto, hvor vi vurderer investeringerne og strukturen bag dem ud fra jeres situation og ikke ud fra bestemte produkter.
Ofte stillede spørgsmål
Nej, ikke generelt. Uafhængige rådgivere og porteføljeforvaltere må ikke beholde betalinger fra tredjepart. Ikke-uafhængig rådgivning må fortsat modtage provision under bestemte betingelser.
Ved uafhængig investeringsrådgivning må rådgiveren ikke beholde betalinger fra produktudbydere, og modtagne betalinger skal videregives til kunden. Ved ikke-uafhængig rådgivning må rådgiveren modtage provision under bestemte betingelser. Begge former er lovlige.
Ti forslag fra 3. november 2026. Blandt dem er et forbud mod, at fonde betaler banker provision, mærkning af omkostninger, krav om at vise det reelle afkast og et loft over gebyrer for at flytte depoter.
Nej. EU’s strategi for detailinvesteringer indeholder skærpede krav, hvor provision er tilladt, og et krav om, at produkter skal give værdi for pengene. Europa-Parlamentet skal efter planen stemme om reglerne 12. november 2026.
Ifølge Finanstilsynets rapport fra maj 2026 udgør bankens egne fonde i gennemsnit 92 % af detailinvestorernes beholdninger af investeringsfonde i de fem største danske banker. Det er lovligt, når kunden er oplyst om mulige interessekonflikter.
Kilder
- Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening: Nyt udspil – Det skal være lettere og billigere at investere opsparingen
- Forbrugerrådet Tænk: Få mere ud af din opsparing – 10 forslag skal gøre investering lettere
- Finanstilsynet: Bankerne sælger oftest egne investeringsfonde til deres kunder og rapporten Bankernes salg af egne fonde
- Finanstilsynet: Brev om provision og MiFID II, 24. februar 2017
- Europa-Parlamentet: Legislative Train – EU strategy for retail investors
- EU-Kommissionen: Pressemeddelelse om aftalen om strategien for detailinvesteringer, 19. december 2025
- ESMA: Costs and Performance of EU Retail Investment Products, 3. marts 2026