COP27 i Ægypten – få overblik over de vigtigste resultater
Skrevet af Isabella S. Rasmussen
I de følgende afsnit får du først baggrunden for, hvad COP er, og hvorfor den blev etableret. Hvis du kun vil have overblikket over COP27, kan du springe ned til afsnittet Resultaterne af COP27.
Hvad er COP27?
COP er en engelsk forkortelse for Conference of the Parties og er en årlig klimakonference arrangeret af FN. De fleste af verdens lande deltager i den årlige konference.
Årets klimakonference har netop fundet sted fra den 6. til den 20. november i Sharm el-Sheikh i Ægypten, og det var den 27. udgave af konferencen – heraf navnet COP27.
Hvorfor blev konferencen etableret?
I 1979 afholdes den første globale klimakonference, og i 1988 etableres The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), der får til formål at forske i klimaforandringerne og konsekvenserne af dem.
I 1990 udgiver IPCC deres første rapport og anbefaler, at der bliver udarbejdet en global traktat om bekæmpelse af klimaforandringerne.
I 1992 bliver der oprettet en international traktat, De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (på engelsk: United Nations Framework Convention on Climate Change), som en række lande tilslutter sig. Formålet med FN-konventionen er at sætte nogle rammer for bekæmpelse af klimaforandringerne og stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur, og det er landene i konventionen, der mødes til klimakonferencerne – COP.
I 1997 under COP3 vedtager FN-konventionen en juridisk bindende protokol, den såkaldte Kyoto Protokol, der binder de udviklede lande i konventionen til en række mål for reduceringen af drivshusgasser.
Der er nu 198 lande med i den internationale FN-konvention og 192, der har forpligtet sig til Kyoto-protokollen.
Parisaftalen
I 2015 vedtog FN-konventionen Parisaftalen (The Paris Agreement). Den hedder sådan, fordi den blev vedtaget under COP21, som fandt sted i Paris.
Parisaftalens formål er todelt. Det primære formål er at intensivere den globale indsats for – og investeringerne i – at sikre en bæredygtig fremtid for hele verden. Aftalens mål er at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5° C over det førindustrielle niveau, men som minimum at begrænse det til en stigning på 2° C. Det mål skal nås ved at sikre, at vi har en klimaneutral verden i 2050 – et mål der også er kendt som Net Zero.
Derudover er der også et mål med aftalen om at styrke landenes evne til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne.
Siden Parisaftalen blev indgået, har målet med de årlige klimakonferencer været at arbejde på at nå aftalens mål og følge op på, hvad de forskellige lande gør for at nå dem.
Værd at vide om bæredygtig investering
Denne e-bog guider dig sikkert gennem ESG-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen.
På agendaen for COP27 i Ægypten
Den 27. COP blev døbt implementerings-COP’en af værtslandet, Ægypten, fordi målet med den var at sørge for, at tidligere løfter fra de forskellige lande rent faktisk blev ført ud i livet. Derfor var der også fokus på at få en status på, hvordan landene hver især arbejder på at reducere deres udledning af drivhusgasser.
Derudover var der stor begejstring, da loss and damage for første gang blev sat på den formelle agenda for årets konference. Mere om det i næste afsnit.
Der blev også fulgt op på metanaftalen indgået under COP26. Resultatet af det kan du også læse mere om i næste afsnit.
Resultaterne af COP27
Efter to ugers arbejde sluttede COP27 tidligt søndag morgen den 20. november, efter landenes repræsentanter havde arbejdet videre på den endelige aftale hele natten. Aftalen fik en blandet modtagelse af de forskellige parter. Her er de vigtigste punkter.
På den positive side
Loss and damage: Siden COP blev etableret, har et af hovedemnerne været anerkendelsen af, at de udviklede lande er ansvarlige for langt størstedelen af den globale udledning af drivhusgasser, og at de derfor må reducere deres udledning væsentligt mere end udviklingslandene og samtidig bidrage til at finansiere udviklingslandenes klimabekæmpelse og -tilpasning.
Et af de største emner under årets COP har været loss and damage – altså hvordan de udviklede lande bør kompensere fattigere udviklingslande for de konsekvenser, klimaforandringerne har haft for dem. Aftalen om at etablere en fond med netop dette formål blev derfor af mange – og særligt de fattigere lande og små ø-stater – set som det bedste resultat af COP27.
Hvor midlerne til fonden så skal komme fra, er en anden sag. Man har nemlig endnu ikke besluttet præcis, hvornår og hvorfra pengene skal komme. ”Show me the money” har derfor under COP’en været en catchphrase for de mere klimasårbare lande, der vil se, at ressourcer rent faktisk bliver tilført fonden, før de betragter det som en succes.
Danmark var imidlertid det første land til allerede inden COP’en at meddele, at de vil bidrage med 100 millioner danske kroner til de områder, der har lidt mest skade forårsaget af klimaforandringerne.
Grunden til, at etableringen af en loss and damage-fond blev modtaget med en vis skepsis, er, at rige lande gentagne gange har undladt at leve op til deres løfte om til og med 2025 årligt at give 100 mia. dollars tilsammen til fattigere lande – på trods af at selv dette mål anses for værende ganske utilstrækkeligt.
Klimafinansiering til lande med middel indkomst: Selvom det ikke er et resultat af COP27, er det også værd at nævne, at der sideløbende med COP’en har været G20-møde på Bali. På FN’s klimakonferencer har der primært været fokus på de rige og fattige lande, mens der på G20 også kom fokus på lande med middel indkomst. Det betyder, at lande som Vietnam, Indonesien og Sydafrika også har fået tildelt flere midler – i form af donationer fra bl.a. EU og USA – til at skifte væk fra kulkraft til mere bæredygtige energiformer.
Flere lande forpligter sig til aftale om metangas: CO2 fylder meget i dialogen om klimaforandringer. Ikke desto mindre er metangas en af de mest potente drivhusgasser, og faktisk er dets klimapåvirkning 34 gange større end CO2’s påvirkning over en periode på 100 år. Det er derfor afgørende, at den globale udledning af metangas også reduceres.
Under sidste års COP blev der indgået en officiel global aftale om at reducere udledningen af metan med 30 % inden udgangen af dette årti. Før COP27 havde mere end 120 lande forpligtet sig til at nå dette mål. Antallet er nu oppe på 150. Selv Kina, som dog ikke har forpligtet sig til aftalen, har meddelt, at de arbejder på en plan for reducering af udledningen af metangas.
Kina og USA genoptager samarbejdet om klima: John Kerry, som er USA’s klimarepræsentant, og Xie Zhenhua, som er Kinas klimarepræsentant, meddelte i slutningen af COP27, at de formelt genoptager samarbejdet om klima. Et samarbejde, der blev afbrudt, efter formanden for Repræsentanternes Hus i USA besøgte Taiwan, som Kina er i konflikt med, da de mener, at øen hører under kinesisk suverænitet.
På den negative side
Den endelige aftale beskytter olierige lande: Olierige lande blev af mange set som den primære forhindring for en mere ambitiøs COP-aftale. De argumenterer for, at olie og gas er essentielle for at skabe en gnidningsfri overgang til grøn energi.
Ingen løfter om at reducere alle fossile brændstoffer: Flere parter – herunder Indien og EU – har opfordret til, at ambitionerne fra COP26 om at nedfase CO2 burde hæves til at inkludere alle fossile brændstoffer. Selvom det ikke lykkedes at lave en global aftale herom, er der dog nu omkring 80 lande, der støtter op om en sådan aftale, som bl.a. EU vil arbejde videre på at få opbakning til inden næste års COP.
Ingen aftale om at den globale udledning af drivhusgasser skal toppe i 2025: Grundet pres fra adskillige lande – bl.a. de olierige lande – blev en sådan aftale udeladt fra den endelige aftale til stor utilfredshed for flere parter, bl.a. Alok Sharma der var formand for COP26 i Glasgow. Ifølge IPCC er det ellers helt afgørende for at nå Parisaftalens mål, og de næste år bliver således kritiske.
Utilfredshed fra EU-Kommissionens klimachef: EU-Kommissionens klimachef, Frans Timmermans, havde svært ved at acceptere de to ovenstående punkter. Han havde endda truet med at forlade konferencen, hvis ikke ambitionerne for emissionsreducering blev løftet. Timmermans var ikke tilfreds med den endelige aftale og udtalte, at den ikke bringer os tættere på at leve op til Parisaftalen.
Fortsat vage regler for kulstofmarkedet: Det er muligt for lande og virksomheder at betale for retten til at udlede en vis mængde CO2 ved at sikre, at den samme mængde CO2 – som ellers ville blive udledt andet sted i verden – ikke bliver udledt. Der har imidlertid været mange beskyldninger om, at denne ordning er blevet brugt som greenwashing, da der bl.a. i mange tilfælde er blevet betalt for CO2-reduceringer, der alligevel ville ske. Reglerne blev derfor revideret på årets klimakonference, men eksperter advarer om, at reglerne stadig ikke er strikse nok.
Værd at vide om bæredygtig investering
Denne e-bog guider dig sikkert gennem ESG-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen.
Hvor er vi så nu?
Tidligere i år publicerede IPCC endnu en statusrapport om klimaforandringerne. I sin tale om rapporten udtalte danske Inger Andersen – som er generaldirektør for FN’s Environment Programme – at som tingene står nu, er vi på vej mod en temperaturstigning tæt på 3 grader og altså langt over Parisaftalens mål om 1,5-2° C.
Manglen på ambitioner i COP27-aftalen kan således være medvirkende til, at vi ikke når Parisaftalens mål om Net Zero og en temperaturstigning begrænset til 1,5° C. Der mangler fortsat mere handling bag alle de løfter, de forskellige lande har aflagt, og det skal blive spændende at se, om næste års konference kan bringe håbet om at nå Parisaftalens mål tilbage.
Lad os runde denne artikel af med et spørgsmål stillet af 10-årige Nakeeyat Dramani fra Ghana – Youth Ambassador for the Climate Vulnerable Forum – i sin tale på årets COP: “If all of you were to be young people like me, wouldn’t you have already agreed to do what is needed to save our planet?”