For at understøtte vores helhedsorienterede rådgivning har vi ansat Emil Veileborg Kocsis Aali som ESG & Impact Specialist med ansvar for at lede udviklingen af vores rådgivning inden for ansvarlige og bæredygtige investeringer. Han får således en central rolle i arbejdet med kundedialog, kompetenceudvikling og videreudvikling af vores rådgivning, så investeringshensyn relateret til ESG & Impact bliver omsat til beslutningsklare perspektiver for vores kunder.
Fylder stadig mere hos beslutningstagere med ansvar for betydningsfulde formuer
For beslutningstagere med ansvar for betydningsfulde formuer handler investeringer om mere end afkast alene. Det handler også om de langsigtede konsekvenser og muligheder, som investeringsbeslutninger skaber for mennesker, samfund og natur. Derfor fylder ESG & Impact stadig mere i de strategiske overvejelser hos formuende familier, fonde og organisationer.
Solid erfaring skal videreudvikle ESG- og impactydelser
Emil kommer med solid erfaring fra Ramboll, Ramboll Management Consultning og VELUX, hvor han har arbejdet med blandt andet bæredygtighedsstrategier, EU-taksonomien og implementeringen af komplekse ESG-dagsordener. Han kombinerer derfor stærke kompetencer inden for analyse, projektledelse og kundedialog med evnen til at omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsgrundlag.
Med Emils erfaring og kompetencer styrker vi arbejdet med ESG & Impact – og som altid med fokus på at give vores kunder et uafhængigt og kvalificeret beslutningsgrundlag for deres investeringer og formue i et bredt perspektiv.