Torben Engedal, CFO i Hemonto

Hemonto i Berlingske: Dine penge samler støv i banken til elendig rente

Dine penge samler støv i banken til elendig rente. Sådan skriver Berlingske i en artikel fra d. 2. december 2023. I artiklen giver Torben Engedal, CFO i Hemonto, sammen med en række andre økonomiske eksperter råd til, hvordan man kan beskytte og vækste formuen. 

Rigtig mange danskere har nemlig opsparingen til at stå på en bankkonto, hvor de taber værdi i takt med inflationen. Torben Engedal giver i artiklen blandt andet råd til, hvordan man som privatperson kan beskytte og vækste opsparingen ved f.eks. at investere i de sikre korte obligationer med rentegevinst eller ETF’er, hvor omkostningerne er lave.

”Det eneste, du kan være sikker på, er, at købekraften af din formue bliver lidt mindre år for år, hvis du bare har pengene stående på en konto i banken. Du får aldrig så meget i rente af banken, som inflationen spiser af dine penge,” udtaler Torben Engedal.

Du kan læse hele artiklen i Berlingske her