Hvad kendetegner en ETF som investeringsprodukt? – Vi ser på fordele og ulemper
Skrevet af Kasper Hald og Eva Marie Keemink
ETF står for Exchange Traded Fund og er et investeringsprodukt, der handles på børsen ligesom aktier og obligationer. En ETF er en type investeringsfond, der ofte er billig at investere i.
ETF’er investerer typisk i enten aktier eller obligationer og følger et indeks. Køber du ind i en ETF ejer du således en masse forskellige aktier eller obligationer i et indeks. Det kan f.eks. være et helt lands indeks eller temaer – f.eks. cybersecurity, robotics, Clean Energy osv. Der findes et meget stort udvalg af ETF’er.
Hvem investerer i ETF’er?
ETF’er kan være oplagte som investering for de investorer, der ikke tror på at aktiv forvaltning kan skabe et højere afkast. Desuden anvendes de også ofte til at investere hurtigt i et helt marked, sektor eller tema i forbindelse med mere kortsigtede forventninger til disse som helhed og ikke til udviklingen i specifikke selskaber.
Key takeaways:
- ETF står for Exchange Traded Funds og følger typisk et indeks med aktier eller obligationer.
- Fordele ved investeringsproduktet er bl.a., at man kan opnå spredning og dermed reducering af risiko.
- ETF’er er passivt forvaltede, hvilket betyder lavere omkostninger for investorer.
- Ulemper ved ETF’er kan være beskatningsform (efter lagerprincip), mulig kompleks sammensætning, og potentielle udgifter forbundet med veksling af valuta, da ETF’er typisk handles på udenlandske børser.
Fordele ved at investere i ETF’er
Der kan være en række fordele forbundet med at investere i ETF’er. Her vil vi nævne nogle af dem.
Først og fremmest opnår du en stor spredning, og du kan på den måde reducere din risiko i forhold til, hvis du investerer i enkeltaktier eller obligationer på egen hånd.
Derudover er ETF’er ofte passivt forvaltet, og det betyder lavere omkostninger for dig som investor. Hvis man sammenligner med selv at investere i enkeltaktier med en god spredning, er det meget mere omkostningseffektivt at investere i en ETF.
Likviditeten af en ETF er styret af de underliggende værdipapirers handelsvolumen og ikke selve ETF-handlen. Dermed har ETF’er den fordel, at de oftest er meget likvide, hvilket betyder, at de let kan købes og sælges igen på børsen.
Ulemper ved at investere i ETF’er
Der er ligeledes nogle ulemper, du skal kende til, hvis du overvejer at tilføje ETF’er til din portefølje.
Hvis du investerer i ETF’er, skal du sætte dig godt ind i beskatningen. ETF’er beskattes efter et lagerprincip, der betyder, at du bliver beskattet af forskellen mellem kursværdien ved indkomstårets begyndelse og udgang. Det betyder konkret, at du betaler skat af ikke-realiserede gevinster, og det kan medføre store omkostninger for dig som investor. Beskatningen af ETF’er kan være svær at gennemskue, da den også afhænger af typen af ETF. Det er en af grundene til, at nogle investorer fravælger ETF’er for i stedet at investere i danske investeringsforeninger.
Dernæst kan ETF’er have en kompleks sammensætning af aktiver som f.eks. belåning og derivater (men ikke nødvendigvis), og du udvælger ikke selv de enkelte aktiver. Du bør derfor sætte dig ind i, hvad ETF’en er eksponeret imod inden et eventuelt køb.
I og med, at ETF’er typisk handles på udenlandske børser, vil der være omkostninger forbundet med veksling af valuta samt ofte også gebyrer for at have dem til at ligge i depot.
Endelig kan en ulempe være, at du ikke mærker enkeltaktiers eventuelt høje afkast, hvis ETF’en har en stor spredning. Til gengæld mærker du heller ikke de aktier, der giver et stort tab, hvilket omvendt er en fordel.
Forskellen på ETF’er og investeringsforeninger
ETF’er og investeringsforeninger minder meget om hinanden. De adskiller sig dog på nogle parametre, som vi vil nævne et par af her:
- Udvalg: Først og fremmest findes der et utroligt stort udvalg af ETF’er. Du kan stort set investere i lige, hvad du vil og interesserer dig for. Der findes et mere begrænset udvalg af investeringsforeninger.
- Beskatning: Investerer du i ETF’er følger beskatningen lagerprincippet, hvor investeringsforeninger giver mulighed for realisationsbeskatning.
- Passivt/aktivt forvaltet: ETF’er er næsten altid passivt forvaltet, hvor investeringsforeninger kan være aktivt eller passivt forvaltet.
- Kurtage: ETF’er har typisk højere kurtage end investeringsforeninger
Den store håndbog om evaluering af din kapitalforvaltning
Vi vil være med til at skabe fair play og transparens i finansverdenen. Derfor har vi udarbejdet denne håndbog, hvori du bl.a. finder kapitler om evaluering af omkostninger og afkast, og om hvordan du får mest muligt ud af møderne med dine kapitalforvaltere. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag håndbogen.
Hvilken ETF skal jeg investere i?
Hvis du overvejer at investere i ETF’er, men er i tvivl om, hvilke du skal vælge, er der her et par overvejelser, du kan gøre dig.
1. Ønsket beskatningsform
Først og fremmest skal du overveje, hvilken beskatningsform, du ønsker. Nogle ETF’er beskattes som kapitalindkomst og andre som aktieindkomst. Du kan se, hvilke ETF’er, der beskattes som aktieindkomst på Skats hjemmeside.
2. Årlige omkostninger
Du skal også kigge på de årlige omkostninger og vælge den eller de med de laveste omkostninger.
3. Struktur
Dernæst skal du huske at se på, hvilken struktur ETF’en har (UCITS eller AIF). Som privat investor skal du typisk investere i UCITS (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities), der følger de fælles EU-regler for investeringsfonde. Det betyder for eksempel, at de ikke må benytte shorting (korte positioner) og gearing.
4. Passivt eller aktivt forvaltet
Du skal yderligere vælge, om du ønsker en passivt eller aktivt forvaltet ETF. Størstedelen af ETF’er er passivt forvaltede og følger et indeks, men du kan også finde aktivt forvaltede ETF’er. Husk dog at kigge godt på det historiske afkast, hvis du ønsker aktiv forvaltning.
5. Likviditet
Din investerings likviditet har afgørende betydning, når du gerne vil sælge. En mindre likvid investering kan betyde, at den kan være svær at sælge, simpelthen fordi der ikke er en køber på den anden side. Typisk vil en illikvid investering også have et større ”spread” mellem købs- og salgskursen.
6. Historisk afkast
Derudover kan det være en god idé at kigge på, hvordan ETF’ens gennemsnitlige afkast har været over en årrække – f.eks. 10-20 år tilbage i tiden. Det vil give dig et bedre vurderingsgrundlag i forhold til, hvis du blot kigger på afkastet på den korte bane.
Listen her er ikke fyldestgørende, og hvis du ønsker at investere i ETF’er, som er mere komplicerede end aktier og obligationer, kan det være en rigtig god idé at få rådgivning.
Du kan læse mere om ETF’er hos Finanstilsynet.
Vi kan hjælpe dig med din investeringsstrategi
Din investeringsstrategi er grundlaget for dine investeringer, og det er afgørende, at du får lagt en strategi, så du får det højest mulige afkast – også i urolige markeder.
Hemonto hjælper formuende private og organisationer med at udarbejde investeringsstrategier, der afspejler risikoprofil, ønsker og behov. Vil du vide, hvordan vi kan hjælpe dig? Så er du velkommen til at kontakte os.
