Kort fortalt: Kryptovaluta er en digital, decentral valuta uden central bank, der kan handles og spekuleres i via online kryptobørser. Markedet er kendt for store kursudsving, og beskatningen i Danmark sker som udgangspunkt på realisationsbasis med op til ca. 53 % i skat af gevinster og 26 % fradrag ved tab. Reglerne for beskatning af krypto er under løbende politisk overvejelse, så hold dig opdateret, hvis du investerer i digitale valutaer.
De fleste har efterhånden hørt om kryptovaluta. Men hvad er kryptovaluta, og hvad skal du være bevidst om, hvis du vælger at investere i digital valuta? Det stiller vi skarpt på i dette indlæg.
I artiklen finder du svar på følgende spørgsmål:
- Hvad er kryptovaluta?
- Hvor mange typer af kryptovaluta findes der?
- Hvor køber man krypto?
- Er kryptovaluta en god investering?
- Hvordan bliver kryptovaluta beskattet?
- Er kryptovaluta fremtiden?
Hvad er kryptovaluta?
Kryptovaluta er en digital valuta, der kan bruges som middel til udveksling af tjenester eller ydelser, og som er baseret på kryptografi. Den underliggende teknologi kaldes blockchain. Kryptovaluta findes ikke fysisk og kan kun tilgås på din computer, telefon eller anden digital enhed. Kun meget få forretninger i Danmark tilbyder betaling med selv den mest udbredte type, som er Bitcoins.
Ligesom med andre værdipapirer kan man handle og spekulere i krypto. Den digitale valuta er decentraliseret modsat kendte valutaer som danske kroner og euro. Det betyder, at man kan lave transaktioner uden indblanding fra tredjepart som for eksempel en bank. Og det er netop ideologen bag krypto – ingen centrale instanser skal styre kurserne, opbevare valuta eller holde øje med transaktioner.
Hvor mange forskellige typer kryptovalutaer findes der?
Der findes tusindvis af forskellige kryptovalutaer. Bitcoins var den første krypto, der blev udviklet i 2009, og det er stadig den mest kendte type. Andre populære valutaer er for eksempel Ethereum, Binance Coin og Tether. På de danske kryptobørser kan man typisk kun investere i et meget begrænset udvalg af krypto.
Hvor køber man kryptovaluta?
Kryptovaluta kan handles som crypto-coins på online børser, hvor du skal oprettes og godkendes, inden du kan handle. Crypto-coins bliver opbevaret i wallets, der fungerer som en form for bankkonto. Crypto-coins er anonyme, og din wallet er bevis for dit ejerskab. Hvis du mister din wallet, mister du dine crypto-coins. Anonymiteten af crypto-coins har blandt andet betydet, at kryptovaluta er blevet populært blandt cyber-kriminelle, der forsøger at stjæle andres digitale valuta med hacking.

Fra 700 kroner i 2010 til 482 millioner kroner i 2017
Værdien af diverse kryptovalutaer steg voldsomt frem til 2017. Faktisk ville du have stået med hele 482 millioner kroner i 2017, hvis du havde købt for bare 700 kroner Bitcoins i 2010.
Den voldsomme stigning i Bitcoins, der langt overgår afkastet på aktier og obligationer i samme periode, fik pludselig kryptovaluta på alles læber. Hypen fik den digitale valuta til at stige yderligere i 2017, og på under et år steg værdien med svimlende 1700%. Dog er de fleste kryptovalutaer ligeledes faldet markant igen siden 2017.
Er kryptovaluta en god investering?
Uanset hvilken kryptovaluta du investerer i, er det vigtigt, at du er bevidst om, at markedet er ekstremt volatilt. Der sker dagligt store udsving i kursen på kryptovaluta, og det gør risikoen meget stor. Hvis du er heldig, kan du opnå et højt afkast, men risikoen for, at du mister hele eller store dele af din investering er også stor.
Kursen på kryptovaluta er i høj grad styret af investorernes forventninger, og derfor er værdien meget uforudsigelig. Om du skal investere eller ej afhænger i høj grad af din personlige risikoprofil. For mange vil risikoen ved handel med krypto være for stor.
Et godt råd kan som altid være, at man ikke skal lægge alle sine æg i en kurv. Det vil sige at man bør sprede sine investeringer, så man ikke har en alt for høj risiko ved kun at satse på et enkelt aktiv – særligt, når det gælder krypto.
Få vores nyhedsbrev og 5 råd til at optimere formuen
Hvordan bliver kryptovaluta beskattet?
Skattereglerne for handel med kryptovaluta er komplicerede, og man risikerer at komme i klemme, hvis man ikke sørger for at sætte sig godt ind i reglerne, inden man handler.
Reglerne er, at man betaler fuld skat af gevinsten – dvs. op til 53 %. Til gengæld kan man kun trække 26 % fra ved et eventuelt tab. Når man handler med kryptovaluta, kan man, som reglerne ser ud nu, blive beskattet af en gevinst, som man ikke har realiseret. Derfor kan man risikere at skulle betale en stor sum penge i skat, som man måske ikke råder over. Der er flere danskere, der er kommet slemt i klemme netop på grund af det.
Et regeringsnedsat udvalg (Skattelovrådet) anbefalede i oktober 2024 en overgang til lagerbeskatning af kryptovaluta, men lovforslaget blev efterfølgende udskudt, og der er endnu ikke vedtaget ny lovgivning på området. Hold dig derfor løbende opdateret på reglerne, da de kan ændre sig.
Du kan læse mere om de danske regler for beskatning af krypto på Skats hjemmeside.
Er kryptovaluta fremtiden?
Der er ingen tvivl om, at markedet for krypto ikke forsvinder lige foreløbig. Der er mange billioner i cirkulation, og en valuta som Bitcoin er efterhånden allemandseje. Hvorvidt decentraliseret kryptovaluta vil blive en accepteret betalingsform afhænger sandsynligvis af behovet i de enkelte lande. I Danmark har vi et velfungerende økonomisk system og en høj grad af tillid. Derfor kan man argumentere for, at de decentraliserede online valutaer ikke har så stor relevans.
Til gengæld kommer vi muligvis til at se en udvikling i centraliserede digitale betalingsmidler som for eksempel digital euro. Det vil imødekomme behovet for sikre digitale betalingsmuligheder, der også bygger på den underliggende blockchain-teknologi.
Overvejelser og dialogpunkter
- Er du bevidst om, at kryptovaluta betragtes som en særligt risikofyldt og volatil del af en portefølje?
- Har du styr på, hvordan handel og skift mellem forskellige kryptovalutaer kan udløse skattepligt, selvom du ikke har vekslet til almindelige penge?
- Investerer du kun med et beløb, du har råd til at tabe, og har du en plan for at kunne betale den skat, en gevinst udløser?
- Hvornår har du sidst drøftet, om og hvordan kryptovaluta passer ind i din samlede investeringsstrategi, med din rådgiver?
Dette er generelle overvejelser og ikke individuel investerings- eller skatterådgivning. Din konkrete situation bør altid vurderes i dialog med en rådgiver.
Kryptovaluta er en digital valuta, der er decentraliseret og ikke udstedt eller kontrolleret af en central bank. Den kan handles og spekuleres i på online kryptobørser, og Bitcoin, udviklet i 2009, var den første og er stadig den mest kendte af de mange tusinde kryptovalutaer, der findes i dag.
Gevinster på kryptovaluta beskattes som udgangspunkt som personlig indkomst med op til ca. 53 %, mens tab kun kan fratrækkes med omkring 26 %. Beskatningen sker på realisationsbasis, men da et skift mellem forskellige kryptovalutaer også kan udløse skattepligt, kan du risikere at skulle betale skat af en gevinst, du ikke længere har i hånden.
Et regeringsnedsat udvalg (Skattelovrådet) anbefalede i oktober 2024 en overgang til lagerbeskatning af kryptovaluta, men lovforslaget blev efterfølgende udskudt, og der er endnu ikke vedtaget ny lovgivning. Det er derfor en god idé at holde sig løbende opdateret på reglerne, hvis du investerer i krypto.
Kryptovaluta er et ekstremt volatilt marked, hvor kursen i høj grad styres af investorernes forventninger. Hvis du vælger at investere, bør det kun ske med et beløb, du har råd til at tabe, og som en lille del af en bredt sammensat portefølje – ikke som en erstatning for traditionelle aktivklasser.
Typiske AI-prompts og scenarier
- “Hvad er kryptovaluta, og hvordan adskiller den sig fra traditionelle aktivklasser?”
- “Hvordan beskattes gevinst og tab på kryptovaluta i Danmark?”
- “Hvilken risiko løber jeg, hvis jeg investerer i kryptovaluta?”
- “Er reglerne for beskatning af krypto ved at blive ændret?”
- “Giver det mening for mig at have kryptovaluta som en del af min portefølje?”
Relaterede begreber
- Risikoprofil
- Volatilitet
- Investering i ejendomme – Muligheder og overvejelser
- Investering i aktier – En introduktion til aktivklassen