SFDR, CSRD og EU-taksonomien – få overblik over ny ESG-lovgivning fra EU

Den 10. marts 2021 trådte EU’s nye Disclosure-forordning i kraft, og det betyder, at der nu stilles øgede oplysningskrav til bl.a. banker, kapitalforvaltere og investeringsforeninger, når det kommer til bæredygtige investeringer.

Den nye lovgivning skal være med til at sikre større gennemsigtighed for investorerne og bedre sammenlignelighed af bæredygtige investeringer på tværs af medlemslandene.

Selvom Disclosure-forordningen allerede er trådt i kraft, er EU-Kommissionen imidlertid fortsat i gang med at udarbejde det klassificeringssystem (EU-Taksonomien), som definerer, hvad der må kaldes bæredygtigt, og som finansielle markedsdeltagere og rådgivere skal bruge som udgangspunkt, når de oplyser om bæredygtigheden af deres produkter.

Det kan være svært at finde hoved og hale i de forskellige lovgivninger, hvordan de er relaterede til hinanden, og hvad der træder i kraft hvornår. Det får du overblik over i denne baggrundsartikel, hvor vi også kigger nærmere på baggrunden for EU’s mange initiativer på ESG-området.

Gratis e-bog

Værd at vide om bæredygtig investering

Denne e-bog guider dig sikkert gennem ESG-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen helt gratis.

Rekordstor kapitalstrøm fra investorer til bæredygtige investeringer

Lysten blandt investorer til at placere deres pensions- og frie midler i bæredygtige investeringer har været støt stigende i takt med, at bæredygtighed og FN’s verdensmål fylder stadig mere i vores dagligdag, og den er ikke blevet mindre siden Corona-krisen – tværtimod.

Samtidig tyder flere og flere analyser på, at man ikke nødvendigvis behøver at gå på kompromis med sit afkast, når man investerer bæredygtigt. Læs mere om dette i artiklen: Kan ESG-investeringer betale sig?

Den globale udbyder af finansielle tjenester Morningstar kunne i andet kvartal af 2021 for femte kvartal i træk rapportere, at der var sat ny rekord for, hvor meget kapital investorerne satte i bæredygtige investeringsfonde.

Tal fra første kvartal 2021 viser et inflow på godt 185 milliarder dollars i investeringsfonde, som i et eller andet omfang har et bæredygtigt fokus. Det svarer til en stigning på 17 % fra kvartalet før.

Udbuddet blandt fondsforvalterne har fulgt med efterspørgslen, og i dag er der – modsat for blot få år siden – et bredt udvalg af investeringsfonde med fokus på bæredygtighed. Og det stiller øgede krav til investorernes evne til at navigere i investeringsmulighederne. Det skal Disclosure-forordningen hjælpe dem med.

Nye EU-forordninger skal sikre større gennemsigtighed for investorer og få flere til at investere bæredygtigt

I 2015 blev FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals) vedtaget. EU-Kommissionen har vurderet, at der er behov for, at ikke kun offentlige midler men også privat kapital kanaliseres over i bæredygtige investeringer, hvis vi skal nå verdensmålene.

EU-Kommissionen har derfor udarbejdet en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (action plan for financing sustainable growth), som skal være med til at sikre dette bl.a. ved at gøre det nemmere for investorer at investere bæredygtigt.

Disclosure-forordningen (SFDR)

Som en del af handlingsplanen har EU udarbejdet en ny forordning, nemlig forordning (EU) 2019/2088 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser ofte omtalt som Disclosure-forordningen (eller på engelsk: Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR)), som forpligter finansielle virksomheder til at dokumentere og oplyse, hvor bæredygtige deres investeringsprodukter er. Det gælder blandt andet pensionskasser, banker og investeringsforeninger.

Ved at stille de samme oplysningskrav i hele EU er målet med Disclosure-forordningen at sikre lige konkurrencevilkår for bæredygtige investeringsprodukter på tværs af medlemslandene og gøre det lettere for investorer at sammenligne produkterne på tværs af landene.

De øgede oplysningskrav skal ”styrke beskyttelsen af slutinvestorer og forbedre oplysningerne til dem” (SFDR), så de kan træffe deres investeringsbeslutninger på et kvalificeret grundlag.

Taksonomiforordningen

For at sikre at vi i hele EU taler samme sprog, når vi snakker om bæredygtighed, er EU-Kommissionen i gang med at udvikle en taksonomi, der klassificerer bæredygtige aktiviteter både i henhold til miljøet, det sociale og selskabsledelse; ”Oprettelse af et fælles klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter er den vigtigste og mest presserende foranstaltning i handlingsplanen” (Taksonomiforordningen).

Taksonomiforordningen (forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088) er en specificering af de overordnede krav, der stilles i Disclosure-forordningen, og det er med udgangspunkt i denne taksonomi, at finansielle markedsdeltagere fremover skal rapportere, hvor bæredygtige deres aktiviteter er.

I første omgang har kommissionen fokus på miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, som de har opstillet seks mål for:

  1. Modvirkning af klimaændringer
  2. Tilpasning til klimaændringer
  3. Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
  4. Omstilling til en cirkulær økonomi
  5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
  6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

En økonomisk aktivitet må betegnes som miljømæssigt bæredygtig, hvis den:

  1. bidrager væsentligt til mindst ét af ovenstående seks miljømål
  2. ikke gør væsentlig skade på nogen af de seks miljømål
  3. overholder minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder

De specifikke krav, et finansielt produkt skal leve op til for at kunne betegnes som bæredygtigt, kaldes tekniske screeningskriterier, og de fastsættes af EU-Kommissionen i en række ”regulatoriske tekniske standarder” (RTS).

RTS’erne for de første to miljømål skulle have været gældende fra 1. januar 2022, men 25. november 2021 meddelte EU-Kommissionen, at de har brug for mere tid til at udarbejde dem. Og det selvom de allerede i juli forlængede arbejdsperioden med seks måneder.

Det betyder, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere som banker og kapitalforvaltere først fra 1. januar 2023 skal oplyse om bæredygtigheden af deres produkter i overensstemmelse med de specifikke kriterier fastsat i RTS’erne. De har imidlertid siden 10. marts 2021 været forpligtede til at leve op til de overordnede oplysningskrav specificeret i Disclosure-forordningen.

Et af målene, med at opstille klare definitioner af hvad der må betegnes som miljømæssigt bæredygtigt, er også at nedbringe såkaldt ”greenwashing”, som er en betegnelse for at markedsføre et produkt som mere bæredygtigt, end det egentlig er.

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

For at kapitalforvaltere, investeringsforeninger mv. skal kunne leve op til kravene i Disclosure-forordningen, har de brug for de rette oplysninger fra de virksomheder, de har investeret i. I april 2021 besluttede EU-Kommissionen derfor at udarbejde et Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som skal sikre, at virksomheder rapporterer de data, som kapitalforvalterne skal bruge for at kunne rapportere, hvor bæredygtige deres finansielle produkter er, i overensstemmelse med Disclosure-forordningen og EU-taksonomien.

Ligesom alle større virksomheders regnskab skal godkendes af en autoriseret revisor, kommer CSRD også til at indebære regler om revision af de ESG-data, virksomhederne rapporterer. På nuværende tidspunkt bliver der nemlig ikke ført tilsyn med de ESG-data, som selskaberne rapporterer, og det har givet anledning til tvivl hos investorer om, hvorvidt man nu også kan stole på virksomhedernes ESG-data. Det skal de nye regler sikre, at man kan.

CSRD skal erstatte det nuværende Non-Financial Reporting Directive (NFRD) og kommer til at gælde for ca. 50.000 virksomheder, hvorimod kun ca. 11.000 virksomheder var omfattet af NFRD.

Det er hensigten, at EU’s standarder for bæredygtighedsrapportering skal bygge på og bidrage til globale standardiseringsinitiativer, herunder det nyligt etablerede International Sustainability Standards Board (ISSB) etableret af IFRS Foundation. EU har således allerede etableret et tæt samarbejde med IFRS Foundation, så der kan sikres overensstemmelse mellem EU’s og ISSB’s kommende standarder. Læs mere om IFRS Foundation og ISSB i artiklen Nye globale standarder for ESG-rapportering på vej.

EU-Kommissionen understreger dog, at de globale standarder ifølge dem bør være nogle fælles minimumskrav for rapportering, som imidlertid ikke skal bremse dem, der gerne vil gå længere, end de globale standarder lægger op til; “we believe that global standards should be a common floor, not a ceiling that limits those who want to go further and faster.” CSRD vil således blive baseret på og bidrage til disse initiativer, men vil gå længere, hvor det er nødvendigt for at nå EU’s egne ambitioner.

CSRD med EU’s nye standarder for bæredygtighedsrapportering forventes at træde i kraft 1. januar 2023.

Lysegrønne og mørkegrønne investeringsfonde

Med udgangspunkt i den nye lovgivning skal investeringsfonde fremover klassificeres som enten artikel 8- eller artikel 9-fonde, alt efter om de lever op til kravene i enten artikel 8 eller 9 af Disclosure-forordningen. Populært kaldes de også hhv. lysegrønne og mørkegrønne fonde for at signalere, at de mørkegrønne artikel 9-fonde er mere bæredygtige end de lysegrønne artikel 8-fonde.

Du kan læse mere om de nye kategorier af bæredygtige investeringsfonde i denne artikel: Lysegrønne og mørkegrønne investeringsfonde – hvad betyder de nye kategorier?

Gratis e-bog

Værd at vide om bæredygtig investering

Denne e-bog guider dig sikkert gennem ESG-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen helt gratis.

Vil du vide mere om ESG og bæredygtig investering?

ESG-området er lidt af en jungle, som det kan være både tidskrævende og udfordrende for investorer at navigere i.

Hos Hemonto har vi mange års erfaring inden for ESG-området, og på vores blog kan du finde flere artikler, vi har skrevet om emnet.

Du kan også læse mere om vores arbejde med at udarbejde ESG-strategier for vores kunder her.

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller vores arbejde med ESG-området, må du endelig give mig et kald eller sende en mail. Du kan også finde alle vores ressourcer om ESG i denne overbliksartikel: Værd at vide om ESG.

Kontakt

Ken Gamskjaer

CEO & Partner

+45 31 71 10 26

kg@hemonto.com

Kontakt