ESG - Værd at vide

Lysten blandt investorer til at placere deres midler i investeringer, der tager højde for ESG, har været støt stigende i takt med, at bæredygtighed og FN’s verdensmål fylder stadig mere i vores dagligdag.

Bæredygtighed kan dog tolkes på mange måder, og derfor bliver du nødt til at være oplyst for at tage stilling til, hvad bæredygtighed er for dig, og hvilken strategi du ønsker at følge.

Hvad man kan og vil investere i, kommer an på, om man fokuserer på nogle specifikke ESG-forhold, og om man investerer sin egen formue eller på vegne af f.eks. en fagforening, en kommune eller en fond, hvor man har nogle særlige formål og stakeholdere at tage hensyn til.

Som investor kan det samtidig være svært at navigere i, hvad der rent faktisk er bæredygtigt, og hvad der blot kommer i en grøn indpakning.

Vi har derfor sat os for at skabe mere transparens på området ved at udgive en række artikler, der sætter fokus emnet.  

I denne oversigtsartikel giver vi dig en kort introduktion til de forskellige underemner, vi har skrevet om, men du kan læse alle artiklerne i deres fulde længde på vores blog, Hemonto Insights.

Du kan også downloade vores e-bog om bæredygtig investering og dykke dybere ned i emnet.

Hvad er ESG?

ESG står for Environmental, Social, Governance, og definitionen af ESG-investering er, at du foruden de mere traditionelle finansielle faktorer også tager højde for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, når du vurderer potentielle investeringer. Til dette bruges de tre ESG-kriterier, som er en række miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige standarder, der kan sige noget om, hvorvidt en investering i en given virksomhed kan betragtes som etisk og ansvarlig.

De miljømæssige kriterier handler om, hvordan virksomheden behandler miljøet – hvordan er deres energiforbrug? forurener de? eller smider med affald? og hvordan behandler de dyr?

De sociale kriterier omfatter virksomhedens sociale forhold – hvordan behandler de deres medarbejdere? hvem er virksomhedens samarbejdspartnere? deres kunder? og gør virksomheden noget godt for lokalsamfundet?

De ledelsesmæssige kriterier er relateret til virksomhedens ledelsesstil – hvilke rettigheder har aktionærerne? er der interessekonflikter? hvordan føres intern kontrol? og hvor gennemskueligt er virksomhedens regnskab?

Find den fulde oversigt over begreber inden for ansvarlige investeringer her.

Kan bæredygtig investering betale sig?

Hos Hemonto bliver vi ofte mødt af spørgsmålet om, om det at investere med bæredygtighed for øje går ud over afkastet.

Baseret på den nuværende litteratur og forskning samt vores analyser er det vores vurdering, at det helt overordnet ikke vil gå ud over dit afkast at investere bæredygtigt. Vores anbefaling er derfor klar: Hvis du går og overvejer at investere bæredygtigt, så er det bare at komme i gang.

Læs hele artiklen om ESG-investeringer og performance her.

Nye regler fra EU: Din rådgiver skal spørge om dine præferencer, når det kommer til ESG-forhold

I 2021 vedtog EU-Kommissionen nye regler til MiFID II, der skal få investorer til mere aktivt at tage stilling til bæredygtighed. Samtidig sikrer reglerne, at du som investor får bedre indsigt i dine muligheder for at investere bæredygtigt og i, hvordan det vil påvirke dine investeringsmæssige mål.

Når din forvalter rådgiver dig om dine investeringer, er vedkommende forpligtet til at foretage en såkaldt egnethedsvurdering. Formålet er at sikre, at du får en passende investeringsrådgivning, og at din portefølje bliver forvaltet i overensstemmelse med dine ønsker og behov. Vurderingen består bl.a. i, at din forvalter stiller dig spørgsmål om din investeringsmæssige viden og erfaring, din investeringshorisont, din risikotolerance og målet med dine investeringer.

Fra 2. august 2022 er din forvalter desuden forpligtet til at spørge ind til, hvad ESG er for dig, og hvad dine krav til bæredygtighed er og til at rådgive dig og forvalte din portefølje i overensstemmelse med disse.

De nye regler skal være med til at fremme bæredygtig finansiel vækst. Det er nemlig EU-Kommissionens håb, at hvis alle investorer bliver spurgt, om de har nogen krav til bæredygtighed, så vil nogle af dem sige ja.

Sådan kommer du i gang med at investere bæredygtigt

Som investor bliver du nødt til at gøre op med dig selv, hvad du anser som bæredygtigt og ansvarligt. Og hvor stor en rolle, du gerne vil have, at bæredygtige investeringer spiller i din portefølje.

Vi har udarbejdet en guide til dig, der gerne vil i gang med bæredygtig investering i en eller anden grad, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang, fordi det virker uoverskueligt og komplekst.

Guiden er inddelt i 4 steps:

1. Find ud af, hvad bæredygtighed er for dig, og hvor stor en rolle det skal spille i din portefølje.
2. Konkretisér dine præferencer i en strategi.
3. Implementér din strategi.
4. Monitorér og evaluér din portefølje løbende.

Greenwashing: Er ESG-ETF’er bæredygtige af gavn eller kun af navn?

A house built on sand.

Det er titlen på en rapport fra 2021, hvori analysebureauet Matter præsenterer en dybdegående analyse af verdens 50 største ETF’er, der brandes som ESG eller Socially Responsible, eller som fokuserer på et specifikt bæredygtighedstema.

Analysen viser, at mange af ETF’erne slet ikke er så bæredygtige, som man skulle tro. I rapporten beskriver Matter derfor ESG-investering som et hus bygget på et fundament af sand. Der mangler et solidt fundament bestående af fælles standarder og transparens.

Hvis du vil være helt sikker på, hvor bæredygtig en ETF er, inden du investerer i den, er du nødt til at lave en mere dybdegående analyse af den og ikke blot tage en samlet ESG-score for gode varer.

Det sagt, så indikerer resultaterne i Matters rapport, at der er nogle informationer, du kan bruge som indikator for, hvor bæredygtig en ETF er. Du kan bl.a. kigge på en ETF’s strategi og navn.

 De ETF’er, der investerer ud fra en såkaldt best-in-class-strategi, udvælger de mest bæredygtige selskaber i de forskellige sektorer, og de ETF’er i Matters undersøgelse, der er mest bæredygtige, anvender denne strategi.

Derudover viser analysen, at de ETF’er, der indeholder ”SRI”, ”Socially Responsible” eller lignende i deres navn, outperformer de ETF’er, der indeholder ”ESG” i deres navn på 80 % af bæredygtighedsområderne analyseret i undersøgelsen.

Du kan læse deres fulde rapport om analysen her: A House Built On Sand.

Det skal være nemmere at investere bæredygtigt

Lysegrønne og mørkegrønne investeringsfonde – hvad betyder kategorierne?

Det kan ofte være svært at gennemskue, om en investeringsfond rent faktisk er bæredygtig, eller om der er tale om såkaldt ”greenwashing”.

Den 10. marts 2021 trådte der imidlertid ny lovgivning fra EU i kraft. Det betyder, at banker, kapitalforvaltere og investeringsforeninger nu skal oplyse, hvor bæredygtige deres investeringsprodukter er – og konkret, om de lever op til kravene i enten artikel 6, 8 eller 9 i den nye forordning.

Populært kaldes de også hhv. lysegrønne og mørkegrønne fonde for at signalere, at de mørkegrønne artikel 9-fonde er mere bæredygtige end de lysegrønne artikel 8-fonde.

Læs mere om lysegrønne og mørkegrønne investeringsfonde her.

Få overblik over lovgivning om bæredygtighed fra EU

I 2015 blev FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling vedtaget. EU-Kommissionen har siden vurderet, at der er behov for, at ikke kun offentlige midler men også privat kapital kanaliseres over i bæredygtige investeringer, hvis vi skal nå verdensmålene.

Kommissionen har derfor udarbejdet en handlingsplan, som skal være med til at sikre dette, bl.a. ved hjælp af ny lovgivning.

Det kan dog være svært at finde hoved og hale i de forskellige lovgivninger, og hvordan de er relaterede til hinanden. Derfor har vi samlet et overblik over lovgivningen fra EU.

• Disclosure-forordningen (SFDR) – Disclosure-forordningen (eller Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR)) forpligter finansielle virksomheder til at dokumentere og oplyse, hvor bæredygtige deres investeringsprodukter er.
• Taksonomiforordningen – For at sikre at vi i hele EU taler samme sprog, når vi snakker om bæredygtighed, er EU-Kommissionen i gang med at udvikle en taksonomi, der klassificerer bæredygtige aktiviteter. Fremover skal finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere rapportere, hvor bæredygtige deres aktiviteter er, med udgangspunkt i denne taksonomi.
• Regulatoriske tekniske standarder (RTS) – De specifikke krav, et finansielt produkt skal leve op til for at kunne betegnes som bæredygtigt, kaldes tekniske screeningskriterier, og de fastsættes af EU-Kommissionen i en række ”regulatoriske tekniske standarder” (RTS). Disse opstiller præcise kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet må betegnes som miljømæssigt bæredygtig.
• Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) – For at kapitalforvaltere, investeringsforeninger mv. skal kunne leve op til kravene i Disclosure-forordningen, har de brug for de rette oplysninger fra de virksomheder, de har investeret i. I april 2021 besluttede EU-Kommissionen derfor at udarbejde et Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der stiller en række krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering.
  

Svanemærkede investeringsfonde skal gøre det nemmere at investere bæredygtigt

Inden for den seneste årrække er det også blevet muligt for investeringsfonde at opnå det anerkendte miljømærke, som de fleste måske ellers kender bedst fra supermarkedet.

Svanemærkede investeringsfonde er investeringsfonde, der investerer i virksomheder, som fokuserer på bæredygtighed. For at opnå certificeringen skal investeringsfonden leve op til 25 obligatoriske krav til bæredygtighed. Desuden skal fonden score minimum 6 ud af 16 mulige point, som de kan opnå ved at opfylde en række yderligere krav om blandt andet miljøfokus, aktivt ejerskab og ekstra rapportering. Find alle kravene til Svanemærkede investeringsfonde her.

The ESG Data Challenge – Manglen på sammenlignelige og transparente data

Selvom interessen for bæredygtig investering er stigende, er manglen på sammenlignelige og transparente bæredygtighedsdata fortsat en stor barriere for mange. Uden disse er det svært at træffe investeringsbeslutninger på et solidt grundlag.

Der er to sider af dataudfordringen. Den ene består i, at der ikke er nogen fælles globale retningslinjer for, hvordan virksomheder skal rapportere om bæredygtighed. Den anden er, at der heller ikke er nogen global standard for, hvordan man vurderer, hvor bæredygtig en virksomhed er.

Udfordringen med data bunder således grundlæggende i en manglende fælles standard på verdensplan – for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering såvel som for ratings af, hvor bæredygtige virksomhederne er.

Hos Hemonto har vi samlet en række gode råd til, hvordan du som investor kan forholde dig til dataudfordringen:

1. Tag kontrol over bæredygtigheden af din portefølje med en konkret strategi.
2. Få screenet porteføljen af et analysebureau med en transparent metodologi.

Selskabers ESG-score afhænger af, hvem man spørger

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen fælles globale standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering, og heller ikke en fælles global definition af bæredygtighed, hvorpå raterne kan basere deres rating af virksomheder.

Det har medført, at raterne har måttet udvikle deres egne metodologier for, hvordan de måler bæredygtighed. Og da miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter er lidt mere abstrakte koncepter end f.eks. en virksomheds omsætning, har de forskellige ratere forskellige definitioner af dem og måler dem forskelligt.

Et MIT-studie fra 2020 sammenligner eksempelvis data fra seks af de store rating-bureauer (KLD, Sustainalytics, Vigeo Eiris, RobecoSAM, Asset4 og MSCI) og konkluderer, at der er stor uoverensstemmelse mellem udbydernes ratings.

Nye globale standarder for bæredygtighedsrapportering på vej

Der er større og større enighed blandt både banker og kapitalforvaltere, ratere, forskere og investorer om, at manglen på kvalitetsdata baseret på en fælles standard for ESG-rapportering er en stor – hvis ikke den største – barriere, når det kommer til bæredygtig investering

Det kan der imidlertid blive lavet om på i de kommende år. Under COP26 i november 2021 annoncerede IFRS Foundation nemlig, at de etablerer et nyt International Sustainability Standards Board (ISSB), som skal udarbejde og udbrede en global standard for virksomheders bæredygtighedsrapportering.

IFRS står for International Financial Reporting Standards, og organisationens mål er at udarbejde globalt accepterede og anvendte standarder for finansiel og bæredygtighedsrelateret rapportering.

IFRS-standarderne for virksomheders finansielle rapportering er allerede anvendt i store dele af verden, og organisationen har derfor en unik og stærk position, når det kommer til at udbrede en fælles global standard for bæredygtighedsrapportering.

E-bog

Værd at vide om bæredygtig investering

Denne e-bog guider dig sikkert gennem ESG-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen.