Værd at vide om ESG

Lysten blandt investorer til at placere deres midler i investeringer, der tager højde for ESG, har været støt stigende i takt med, at bæredygtighed og FN’s verdensmål fylder stadig mere i vores dagligdag.

Bæredygtighed kan dog tolkes på mange måder, alt efter hvad ens hjerte brænder for, og der findes ikke en ”one size fits all”-ESG-strategi. Derfor bliver du nødt til at være oplyst for at tage stilling til, hvad bæredygtighed er for dig, og hvilken strategi du ønsker at følge.

Hvad man kan og vil investere i, kommer an på, om man fokuserer på nogle specifikke ESG-områder, og om man investerer sin egen formue eller på vegne af f.eks. en fagforening, en kommune eller en fond, hvor man har nogle særlige formål og stakeholdere at tage hensyn til.

Som investor kan det samtidig være svært at navigere i, hvad der rent faktisk er bæredygtigt, og hvad der blot kommer i en flot grøn indpakning. Og det bliver ikke nemmere af de mange forskellige begreber, koncepter og produkter, der har set dagens lys i takt med den stigende interesse for ESG..

Vi har derfor sat os for at skabe mere transparens på området ved at udgive en række artikler, der sætter fokus på ESG og bæredygtighed.  

I denne oversigtsartikel giver vi dig en kort introduktion til de forskellige emner og linker til de artikler, hvor du kan læse mere om dem hver især.

Du kan også downloade vores e-bog om ESG med 10 kapitler, der guider dig sikkert gennem ESG-junglen.

Gratis e-bog

Værd at vide om bæredygtig investering

Denne e-bog guider dig sikkert gennem ESG-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen helt gratis.

Indholdsoversigt

Hvad er bæredygtighed, og hvorfor invester man bæredygtig?

Forstå begreberne inden for ESG-området

Kan ESG-investeringer betale sig?

Nye ESG-regler fra EU: Din rådgiver skal spørge om dine ESG-præferencer

Sådan kommer du i gang med ESG-investering

Det skal være nemmere at investere bæredygtigt

Greenwashing: Er ESG-ETF’er bæredygtige af gavn eller kun af navn?

Lysegrønne og mørkegrønne investeringsfonde – hvad betyder kategorierne?

SFDR, CSRD og EU-taksonomien – få overblik over ESG-lovgivning fra EU

Svanemærkede investeringsfonde skal gøre det nemmere at investere bæredygtigt

The ESG Data Challenge

Manglen på sammenlignelige og transparente data

Selskabers ESG-score afhænger af, hvem man spørger

Nye globale standarder for ESG-rapportering på vej


Hvad er bæredygtighed, og hvorfor investerer man bæredygtig?

Forstå begreberne inden for ansvarlige investeringer og ESG-området

ESG, impact-investering, SFDR, EU-taksonomien. Greenwashing og UNPRI. Begreberne er mange, når det kommer til bæredygtig og ansvarlig investering. Derfor har vi lavet en samlet oversigt over de mest gængse begreber, koncepter, forkortelser og lovgivninger på bæredygtighedsområdet

Find den fulde oversigt over begreber inden for ansvarlige investeringer her.

Gratis begrebsguide

Din begrebsguide til ansvarlig investering

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få en gratis begrebsguide til ansvarlig investering, så du altid har et overblik over de mest brugte termer lige ved hånden.

Kan ESG-investeringer betale sig?

Hos Hemonto bliver vi ofte mødt af spørgsmålet om, om det at investere med ESG for øje går ud over afkastet.

Her er det vigtigt at understrege, at der er mange forskellige måder, hvorpå du kan investere bæredygtigt. Derfor er der endnu ikke ét klart svar på, hvorvidt ESG-investeringer kan betale sig på bundlinjen, når man ser bort fra de etiske og moralske aspekter.

Dog ser det ud til, at forskningen inden for de sidste fem år har givet mere konsistente resultater – og disse indikerer, at du som investor ikke skal være så bange for, at det vil koste dig på afkastet, hvis du vælger at tænke bæredygtighed ind i din investeringsstrategi.  

Baseret på den nuværende litteratur samt vores analyser er det ligeledes vores vurdering, at det helt overordnet ikke vil gå ud over dit afkast at investere bæredygtigt. Vores anbefaling er derfor klar: Hvis du går og overvejer at investere bæredygtigt, så er det bare at komme i gang.

Som eksempel har vi sammenlignet tre fonde, der tager højde for ESG, med en tilsvarende fond, som ikke tager højde for ESG. Helt konkret har vi sammenlignet ETF’en MSCI World med tre ETF’er, som alle tager udgangspunkt i MSCI World, men inddrager forskellige ESG-faktorer.

Fælles i alle tre tilfælde er, at ESG ETF’erne har klaret sig bedre end MSCI World. Det vil sige, at hvis du blot havde investeret i det brede indeks i stedet for én af de fonde, som inddrager ESG-faktorer, så var du gået glip af et merafkast.

Læs hele artiklen om ESG-investeringer og performance her

Nye ESG-regler fra EU: Din rådgiver skal spørge om dine ESG-præferencer

I 2021 vedtog EU-Kommissionen nye ESG-regler til MiFID II, der skal få investorer til mere aktivt at tage stilling til ESG-kriterierne. Samtidig sikrer reglerne, at du som investor får en bedre indsigt i dine muligheder for at investere bæredygtigt og i, hvordan det vil påvirke dine investeringsmæssige mål.

Når din forvalter rådgiver dig om dine investeringer, er vedkommende forpligtet til at foretage en såkaldt egnethedsvurdering. Formålet er at sikre, at du får en passende investeringsrådgivning, og at din portefølje bliver forvaltet i overensstemmelse med dine ønsker og behov. Vurderingen består bl.a. i, at din forvalter stiller dig spørgsmål om din investeringsmæssige viden og erfaring, din investeringshorisont, din risikotolerance og målet med dine investeringer.

Fra 2. august 2022 er din forvalter desuden forpligtet til at spørge ind til dine krav til bæredygtighed og til at rådgive dig og forvalte din portefølje i overensstemmelse med disse.

De nye regler skal være med til at fremme bæredygtig finansiel vækst. Det er nemlig EU-Kommissionens håb, at hvis alle investorer bliver spurgt, om de har nogen krav til bæredygtighed, så vil nogle af dem sige ja.

Samtidig kan ESG-reglerne være med til at skabe et bedre udvalg af bæredygtige investeringsløsninger for dig som investor. Forvalterne er nemlig forpligtede til at spørge ind til dine bæredygtighedspræferencer, uanset om de selv tilbyder bæredygtige investeringsløsninger eller ej.

Læs den fulde artikel her, og få overblik over de nye ESG-regler fra EU

Sådan kommer du i gang med ESG-investering

Som investor bliver du nødt til at gøre op med dig selv, hvad du anser som bæredygtigt og ansvarligt. Og hvor stor en rolle, du gerne vil have, at bæredygtige investeringer spiller i din portefølje.

Vi har udarbejdet en guide til dig, der gerne vil i gang med bæredygtig investering i en eller anden grad, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang, fordi det virker uoverskueligt og komplekst.

Guiden er inddelt i 4 steps, som vi har opsummeret herunder:

  1. Find ud af, hvad bæredygtighed er for dig, og hvor stor en rolle det skal spille i din portefølje – Bæredygtighed betyder sandsynligvis ikke det samme for dig som for andre. Hvilke indsatser, du ønsker at støtte via dine investeringer, er en personlig beslutning, du må tage som investor. Du skal også tage stilling til, hvor bæredygtig din portefølje skal være. Vil du blot ekskludere virksomheder, der strider imod dine principper, eller ønsker du at gå forrest på bæredygtighedsområdet?
  2. Konkretisér dine ESG-præferencer i en ESG-strategi – Konkretisér værdier og bæredygtighedsmål i enkle sætninger, der ikke kan fejlfortolkes. ESG-strategien danner grundlag for de investeringer, du eller din forvalter foretager i fremtiden. Det er vigtigt, at du ikke bliver så ambitiøs, at strategien ikke kan føres ud i livet. Og det er vigtigt, at den stemmer overens med din overordnede investeringsstrategi og risikoprofil, så der er god balance mellem dine mål for afkast, risiko og bæredygtighed.
  3. Implementér din ESG-strategi – Find ud af, hvordan din portefølje differentierer sig fra din ESG-strategi. Tilpas derefter porteføljen, så den stemmer overens med din ESG-strategi. Det kan du gøre med metoder som aktivt ejerskab, eksklusion, best-in-class-investering, impact-investering og tematisk investering. Har du en større portefølje, kan screening og tilpasning af den være en praktisk talt umulig opgave at udføre på egen hånd og mange outsourcer derfor denne opgave til specialister på området.
  4. Monitorér og evaluér din portefølje løbende – Når din portefølje er blevet tilpasset din ESG-strategi, er det vigtigt med jævnlige screeninger for at sikre, at strategien og dine ønsker fortsat bliver overholdt af forvalterne og de selskaber, du investerer i. Derudover er det naturligvis også vigtigt at se på, hvordan porteføljen performer. Evalueringerne kan give anledning til yderligere tilpasning af din ESG-strategi og/eller din portefølje.

Find hele vores guide til, hvordan du kommer i gang med bæredygtig investering her.

Gratis guide

Guide: Sådan kommer du i gang med bæredygtig investering

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få denne guide i PDF-format, så du altid har den lige ved hånden.

Det skal være nemmere at investere bæredygtigt

Greenwashing: Er ESG-ETF’er bæredygtige af gavn eller kun af navn?

A house built on sand.

Det er titlen på en rapport fra 2021, hvori ESG-analysebureauet Matter præsenterer en dybdegående analyse af verdens 50 største ETF’er, der brandes som ESG eller Socially Responsible, eller som fokuserer på et specifikt bæredygtighedstema.

Analysen viser, at mange af ETF’erne slet ikke er så bæredygtige, som man skulle tro, og at der er stor forskel på, hvor godt ETF’erne klarer sig på de forskellige ESG-områder. I rapporten beskriver Matter derfor ESG-investering som et hus bygget på et fundament af sand. Der mangler et solidt fundament bestående af fælles standarder og transparens.

Nedenfor fremhæver vi fire konklusioner på baggrund af analysen:

  1. Bæredygtige ETF’er er ikke så bæredygtige, som man skulle tro – nogle er endda mindre bæredygtige end det indeks, de er baseret på
  2. ESG som paraply-begreb dækker over vidt forskellige niveauer af bæredygtighed –
  3. ESG-ratere fokuserer for meget på selskabernes bundlinje, når de udregner selskabers ESG-score
  4. Greenwashing: ESG-ETF’er, der ikke er så bæredygtige, som de giver udtryk for, kan ”hide in plain sight”

Hvis du vil være helt sikker på, hvor bæredygtig en ETF er, inden du investerer i den, er du nødt til at lave en mere dybdegående analyse af den og ikke blot tage en samlet ESG-score for gode varer.

Det sagt, så indikerer resultaterne i Matters rapport, at der er nogle informationer, du kan bruge som indikator for, hvor bæredygtig en ETF er. Du kan bl.a. kigge på en ETF’s ESG-strategi og navn.

 De ETF’er, der investerer ud fra en såkaldt best-in-class-strategi, udvælger de mest bæredygtige selskaber i de forskellige sektorer, og de ETF’er i Matters undersøgelse, der er mest bæredygtige, anvender denne strategi.

Derudover viser analysen, at de ETF’er, der indeholder ”SRI”, ”Socially Responsible” eller lignende i deres navn, outperformer de ETF’er, der indeholder ”ESG” i deres navn på 80 % af ESG-områderne analyseret i undersøgelsen.

Du kan læse deres fulde rapport om analysen her: A House Built On Sand.

Læs også hele artiklen om greenwashing og ESG-ETF’er her

Lysegrønne og mørkegrønne investeringsfonde – hvad betyder kategorierne?

Det kan ofte være svært at gennemskue, om en investeringsfond rent faktisk er bæredygtig, eller om der er tale om såkaldt ”greenwashing” – dvs. om den blot er grøn på overfladen uden hold i virkeligheden.

Den 10. marts 2021 trådte der imidlertid ny ESG-lovgivning fra EU i kraft. Det betyder, at banker, kapitalforvaltere og investeringsforeninger nu skal oplyse, hvor bæredygtige deres investeringsprodukter er – og konkret, om de lever op til kravene i enten artikel 6, 8 eller 9 i den nye forordning.

Populært kaldes de også hhv. lysegrønne og mørkegrønne fonde for at signalere, at de mørkegrønne artikel 9-fonde er mere bæredygtige end de lysegrønne artikel 8-fonde.

Læs mere om de forskellige kategorier herunder:

  • Lysegrønne fonde (artikel 8-fonde) –De lysegrønne fonde – som fondene, der lever op til kravene i artikel 8, også kaldes – er fonde, der fremmer ESG-forhold, men ikke har bæredygtig investering som direkte mål. De fleste kapitalforvaltere vil argumentere for, at de lever op til kravene i artikel 8, og det må derfor betegnes som den nuværende markedsstandard. Flere kapitalforvaltere forventer allerede nu, at de kun fremadrettet vil have fonde, der som minimum lever op til kravene i artikel 8.
  • Mørkegrønne fonde (artikel 9-fonde) – De mørkegrønne fonde er de mest bæredygtige fonde og har bæredygtig investering som deres mål. Sat lidt på spidsen betyder det billedligt talt, at bæredygtighedsmålsætninger sidestilles med afkastmålsætninger, og at de aktiver, fondene har investeret i, ikke må gøre væsentlig skade på andre bæredygtighedsmål. De såkaldte mørkegrønne fonde er således målrettet de kapitalejere, som vil gøre en ekstra indsats for at drive den grønne dagsorden – og måske endda også tror på, at der er et bedre afkast at hente ved investere bæredygtigt.
  • Øvrige fonde (artikel 6-fonde) – Fonde, der lever op til kravene i artikel 6, kaldes populært enten grå eller ikke-grønne fonde, da det er fonde, der ikke kan betegnes som bæredygtige, selvom de godt kan have elementer af bæredygtighed.

Læs den fulde artikel om lysegrønne og mørkegrønne investeringsfonde her.

SFDR, CSRD og EU-taksonomien – få overblik over ESG-lovgivning fra EU

I 2015 blev FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling vedtaget. EU-Kommissionen har siden vurderet, at der er behov for, at ikke kun offentlige midler men også privat kapital kanaliseres over i bæredygtige investeringer, hvis vi skal nå verdensmålene.

Kommissionen har derfor udarbejdet en handlingsplan, som skal være med til at sikre dette, bl.a. ved hjælp af ny lovgivning.

Det kan dog være svært at finde hoved og hale i de forskellige lovgivninger, og hvordan de er relaterede til hinanden. Derfor har vi samlet et overblik over lovgivningen fra EU.

  • Disclosure-forordningen (SFDR) – Disclosure-forordningen (eller Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR)) forpligter finansielle virksomheder til at dokumentere og oplyse, hvor bæredygtige deres investeringsprodukter er. Det gælder blandt andet pensionskasser, banker og investeringsforeninger. Dette skal styrke beskyttelsen af investorer, øge gennemsigtigheden for dem og sikre dem et mere kvalificeret beslutningsgrundlag for deres investeringer.
  • Taksonomiforordningen – For at sikre at vi i hele EU taler samme sprog, når vi snakker om bæredygtighed, er EU-Kommissionen i gang med at udvikle en taksonomi, der klassificerer bæredygtige aktiviteter. Fremover skal finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere rapportere, hvor bæredygtige deres aktiviteter er, med udgangspunkt i denne taksonomi. Taksonomiforordningen supplerer og specificerer de overordnede krav, der stilles i Disclosure-forordningen.
  • Regulatoriske tekniske standarder (RTS) – De specifikke krav, et finansielt produkt skal leve op til for at kunne betegnes som bæredygtigt, kaldes tekniske screeningskriterier, og de fastsættes af EU-Kommissionen i en række ”regulatoriske tekniske standarder” (RTS). Disse opstiller præcise kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet må betegnes som miljømæssigt bæredygtig. Mere præcist defineres det, hvornår en aktivitet bidrager væsentligt til et af miljømålene, og hvornår en aktivitet kan siges at skade de respektive miljømål væsentligt.
  • Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) – For at kapitalforvaltere, investeringsforeninger mv. skal kunne leve op til kravene i Disclosure-forordningen, har de brug for de rette oplysninger fra de virksomheder, de har investeret i. I april 2021 besluttede EU-Kommissionen derfor at udarbejde et Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der stiller en række krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Direktivet skal sikre, at virksomheder rapporterer de data, som bl.a. kapitalforvaltere skal bruge for at kunne rapportere hvor bæredygtige deres finansielle produkter er, i overensstemmelse med Disclosure-forordningen og EU-taksonomien.

Få overblik over SFDR, CSRD og EU-taksonomien i den fulde artikel om ESG-lovgivning her.

Svanemærkede investeringsfonde skal gøre det nemmere at investere bæredygtigt

Inden for den seneste årrække er det også blevet muligt for investeringsfonde at opnå det anerkendte miljømærke, som de fleste måske ellers kender bedst fra supermarkedet.

Svanemærkede investeringsfonde er investeringsfonde, der investerer i virksomheder, som fokuserer på bæredygtighed. For at opnå certificeringen skal investeringsfonden leve op til 25 obligatoriske krav til bæredygtighed. Desuden skal fonden score minimum 6 ud af 16 mulige point, som de kan opnå ved at opfylde en række yderligere krav om blandt andet miljøfokus, aktivt ejerskab og ekstra rapportering. Find alle kravene til Svanemærkede investeringsfonde her.

Læs mere om Svanemærkede investeringsfonde i den fulde artikel om emnet her.

The ESG Data Challenge

Manglen på sammenlignelige og transparente data

Selvom interessen for bæredygtig investering er stigende, er manglen på sammenlignelige og transparente ESG-data fortsat en stor barriere for mange. Uden disse er det svært at træffe investeringsbeslutninger på et solidt grundlag.

Der er to sider af ESG-dataudfordringen. Den ene består i, at der ikke er nogen fælles globale retningslinjer for, hvordan virksomheder skal rapportere om bæredygtighed. Den anden er, at der heller ikke er nogen global standard for, hvordan man vurderer, hvor bæredygtig en virksomhed er

Udfordringen med ESG-data bunder således grundlæggende i en manglende fælles standard på verdensplan – for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering såvel som for ESG-ratings af virksomhederne.

Det har givet en række konsekvenser for både investorer og selskaber:

  1. Det samme selskab kan have vidt forskellige ESG-scorer afhængigt af, hvilken ESG-rater, man spørger.
  2. Greenwashing
  3. Investorers research-proces besværliggøres
  4. Det kan være svært for kapitalforvaltere at efterleve kundernes krav til ESG
  5. ESG-performance bliver ikke afspejlet i aktiekurserne
  6. Varierende ESG-ratings kan have en negativ indflydelse på virksomheders ESG-indsats

Hos Hemonto har vi samlet en række gode råd til, hvordan du som investor kan forholde dig til ESG-dataudfordringen

  1. Tag kontrol over bæredygtigheden af din portefølje med en konkret ESG-strategi
  2. Få screenet porteføljen af et analysebureau med en transparent metodologi

Læs hele artiklen om udfordringen med The ESG Data Challenge her.

Selskabers ESG-score afhænger af, hvem man spørger

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen fælles globale standarder for virksomheders ESG-rapportering, og heller ikke en fælles global definition af bæredygtighed, hvorpå ESG-raterne kan basere deres rating af virksomheder.

Det har medført, at ESG-raterne har måttet udvikle deres egne metodologier for, hvordan de måler bæredygtighed. Og da de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter, der hører under ESG, er lidt mere abstrakte koncepter end f.eks. en virksomheds omsætning, har de forskellige ESG-ratere forskellige definitioner af dem og måler dem forskelligt.

Et MIT-studie fra 2020 sammenligner eksempelvis ESG-data fra seks af de store rating-bureauer (KLD, Sustainalytics, Vigeo Eiris, RobecoSAM, Asset4 og MSCI) og konkluderer, at der er stor uoverensstemmelse mellem udbydernes ratings, og at forskellene kan inddeles i tre typer; scope divergence, measurement divergence og weight divergence.

Scope divergence dækker over forskelle i, hvilke ESG-kriterier udbyderne inkluderer i deres ratings.

Measurement divergence er, når der er forskel på, hvordan udbyderne måler det samme ESG-kriterie

Weight divergence er, når der er forskel på, hvor meget vægt rating-udbyderne tillægger de forskellige ESG-kriterier.

MIT-studiet viste, at measurement divergence var den primære årsag til forskelle blandt udbydernes ratings skarpt efterfulgt af scope divergence, mens weight divergence havde mindre indflydelse på forskellene.

Læs den fulde artikel om forskelle i selskabers ESG-score her.

Nye globale standarder for ESG-rapportering på vej

Der er større og større enighed blandt både banker og kapitalforvaltere, ESG-ratere, forskere og investorer om, at manglen på kvalitetsdata baseret på en fælles standard for ESG-rapportering er en stor – hvis ikke den største – barriere, når det kommer til bæredygtig investering

Det kan der imidlertid blive lavet om på i de kommende år. Under COP26 i november 2021 annoncerede IFRS Foundation nemlig, at de etablerer et nyt International Sustainability Standards Board (ISSB), som skal udarbejde og udbrede en global standard for virksomheders bæredygtighedsrapportering.

IFRS står for International Financial Reporting Standards, og organisationens mål er at udarbejde globalt accepterede og anvendte standarder for finansiel og bæredygtighedsrelateret rapportering.

IFRS-standarderne for virksomheders finansielle rapportering er allerede anvendt i store dele af verden, og organisationen har derfor en unik og stærk position, når det kommer til at udbrede en fælles global standard for bæredygtighedsrapportering.

Både FN, G20, the Financial Stability Board, Verdensbanken og Institutional Investors Roundtable bakker op om det nye boards arbejde.

EU-kommissionen er også i gang med at udarbejde et sæt af standarder for bæredygtighedsrapportering, men det er hensigten, at disse skal bygge på og bidrage til globale standardiseringsinitiativer. De har således etableret et tæt samarbejde med IFRS Foundation, så der kan sikres overensstemmelse mellem EU’s og ISSB’s standarder.

Få overblik over de nye globale standarder for ESG-rapportering i den fulde artikel her.

Gratis e-bog

Værd at vide om bæredygtig investering

Denne e-bog guider dig sikkert gennem ESG-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen helt gratis.