Svanemærkede investeringsfonde skal gøre det nemmere at investere bæredygtigt

De fleste kender Svanemærket bedst fra supermarkedet, hvor du kan gå efter det lille grønne mærke på alt fra shampoo til opvaskemiddel, hvis du ønsker at købe de produkter, som skader miljøet mindst muligt.

Inden for den seneste årrække er det også blevet muligt for investeringsfonde med fokus på ESG at opnå det anerkendte miljømærke. Men hvad betyder det, når du investerer i svanemærkede fonde, og hvilke krav skal fondene leve op til?

Læs med her, og bliv klogere på emnet.

E-bog

Værd at vide om bæredygtig investering

Denne e-bog guider dig sikkert gennem ESG-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen.

Bog: Værd at vide om bæredygtig investering - vi guider dig gennem ESG-junglen

Hvad er svanemærkede Investeringsfonde?

En svanemærket investeringsfond er en investeringsfond, der investerer i virksomheder, som fokuserer på bæredygtighed. For at opnå certificeringen skal investeringsfonden leve op til 25 obligatoriske krav til bæredygtighed.

Certificeringsprocessen indebærer, at Nordisk Miljømærkning kontrollerer, at fonden lever op til de fastsatte krav. Kontrollen skal blandt andet sikre, at fondsselskabet har de nødvendige ressourcer og processer til at leve op til alle kravene.

Svanemærket er det officielle miljømærke i de nordiske lande. Mærket gives til de mindst miljøbelastende produkter inden for en lang række produktgrupper og serviceydelser. Det kan dermed bruges som et pejlemærke for forbrugerne.

Svanemærket ser på hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering. For at opnå certificeringen skal produkterne opfylde en række skrappe krav, der er tilpasset efter, hvilken produkttype, der er tale om.

I Danmark er det Miljømærkning Danmark, som står for tildelingen af Svanemærket.

Krav til Svanemærkede investeringsfonde

For at blive svanemærket skal en fond leve op til 25 obligatoriske krav om ekskludering og inkludering af virksomheder samt rapportering og transparens.

Desuden skal fonden score minimum 6 ud af 16 mulige point, som de kan opnå ved at opfylde en række yderligere krav om blandt andet miljøfokus, aktivt ejerskab og ekstra rapportering.

Kravene til svanemærkede investeringsfonde inkluderer blandt andet, at:

  • Der skal foretages en ESG-analyse af mindst 90% af investeringsfondens portefølje minimum en gang om året. Denne kan udføres af en velanset udbyder eller internt og skal leve op til en række dokumentationskrav.
  • Mindst 50 % af porteføljens investeringer skal have en god ESG-rating i analysen.
  • Investeringer i grønne brancher som f.eks. vedvarende energi og vandrensning præmieres.
  • Fonden må ikke investere i virksomheder, hvis aktiviteter strider mod internationale og nationale konventioner og normer, såsom overtrædelse af menneskerettigheder, korruption og miljøovertrædelser.
  • Det samme gælder virksomheder, som har mere end 5 % af omsætningen fra udvinding, raffinering eller kraftproduktion baseret på kul-, gas-, olie- eller uranproduktion eller fra handel med våben eller tobak.
  • Det præmieres, hvis fonden aktivt søger at fremme bæredygtighed i de virksomheder, der er investeret i.
  • Hvert kvartal skal fondsforvalteren publicere en oversigt over, hvilke aktier og obligationer, fonden har investeret i. 
  • Mindst en gang om året skal fondsforvalteren publicere en oversigt over fondens bæredygtighedsaktiviteter på sin hjemmeside.

Find alle kravene til Svanemærkede investeringsfonde her

E-bog

Værd at vide om bæredygtig investering

Denne e-bog guider dig sikkert gennem ESG-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen.

Bog: Værd at vide om bæredygtig investering - vi guider dig gennem ESG-junglen

Svanemærkede investeringsfonde kan være et pejlemærke for bæredygtige investeringer

En af de store udfordringer for investorer, som gerne vil investere mere bæredygtigt er, at det kan være både svært og tidskrævende at gennemskue, hvornår en investering rent faktisk er bæredygtig. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes en fælles global standard for, hvornår noget må kaldes bæredygtigt i finansverdenen.

Svanemærket kan derfor være et godt sted at starte.

Miljømærkningen giver sikkerhed for, at en lang række krav til bæredygtighed bliver overholdt, og at dette bliver kontrolleret af en ekstern tredjepart. Samtidig er mærket nemt at forholde sig til som forbruger.

I takt med et øget fokus på bæredygtighed i løbet af de seneste år, er antallet af Svanemærkede investeringsfonde da også steget markant i hele Norden. Den dag i dag findes der over 60 Svanemærkede fonde i Norden.

Du skal dog være opmærksom på, at en investeringsfond med Svanemærket ikke nødvendigvis kun investerer i bæredygtige virksomheder helt uden problemer og udfordringer. Svanemærkets krav til investeringsfonde sigter i stedet mod, at du gennem din investering kan påvirke markeder, industrier og virksomheder i en mere bæredygtig retning.

Hertil skal tilføjes, at bæredygtighed er en subjektiv størrelse, der kan betyde noget forskelligt alt efter, hvem man spørger. Derfor bliver du nødt til at gøre op med dig selv, hvilke kriterier og værdier, der er vigtige for dig, og hvor stor en rolle bæredygtighed skal spille i din portefølje. Vi anbefaler, at du konkretiserer dine præferencer i en strategi.


Skal vi hjælpe dig med at konkretisere din ESG-strategi?

Med mange års erfaring inden for området i bagagen kan vi hjælpe dig med at udforme en ESG-strategi, som tager udgangspunkt i dine værdier og samtidig lever op til best practice på området. Vi sikrer, at strategien stemmer overens med din overordnede investeringsstrategi, og at den kan operationaliseres.

Du kan læse mere om vores arbejde med ESG-strategier her.

Kontakt

Rasmus Lund Madsen, Partner & Head of Client Relations i Hemonto
Rasmus Lund Madsen

Partner & Head of Client Relations

+45 87 42 12 16

rlm@hemonto.com

Kontakt