Hvad er Anbefalingerne for god Fondsledelse i 2025?
Skrevet af Ken Gamskjær
Anbefalingerne for god Fondsledelse er en række anbefalinger, der skal bidrage til, at fonde forvaltes i overensstemmelse med ”best pratice” for ledelse af erhvervsdrivende fonde. Formålet er ligeledes at sikre, at fondsledelsen alene varetager fondens interesser og dermed forsøger at fremme aktivitets- og uddelingsformålet bedst muligt.
Anbefalingerne er udarbejdet af Komitéen for god Fondsledelse og blev indført som et supplement til fondslovgivningen den 1. januar 2015 ved ikrafttrædelsen af lov om erhvervsdrivende fonde. Anbefalingerne er nu for anden gang blevet justeret. De nye Anbefalinger for god Fondsledelse, trådte i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. I den forbindelse sætter vi fokus på, hvad Anbefalingerne for god Fondsledelse handler om.
Hvad betyder det, at Anbefalingerne for god Fondsledelse er kategoriserede som ’soft law’?
Fondene har ikke pligt til at følge Anbefalingerne for god Fondsledelse, da de er kategoriserede som ’soft law’, hvilket betyder, at de er mere fleksible end traditionel lovgivning, som også kaldes ’hard law’.
Anbefalingerne opfordrer således til en højere standard – en ”best practice” indenfor området –end lovgivningen gør, og er bundet op på en høj grad af frivillighed. Anbefalingerne er udarbejdet som ’soft law’ for, at det er lettere løbende at tilpasse dem, så de hele tiden er tidssvarende, men også af hensyn til den enkelte fonds potentielle behov for at tilpasse anbefalingerne til fondens forhold. Anbefalingerne rummer således en fleksibilitet, der gør, at fondene kan indrette sig på den måde, de finder mest hensigtsmæssig for netop deres fond. Dette er ifølge Komitéen for god Fondsledelse nødvendigt, da ”der er stor forskel på de enkelte erhvervsdrivende fonde, deres formål, aktiviteter, størrelse m.v. og dermed på, hvad der vil være god ledelse af den enkelte erhvervsdrivende fond.”
Den store håndbog om evaluering af din kapitalforvaltning
Lær hvordan du evaluerer omkostninger og afkast, og hvordan du får mest muligt ud af møderne med dine kapitalforvaltere.
Hvad er ”følg eller forklar”-princippet?
Ifølge årsregnskabslovens § 77 a skal fonde, som er omfattet af erhvervsfondsloven, medtage bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse i ledelsesberetningen eller i noterne i årsrapporten, eller på deres hjemmeside med en præcis henvisning dertil i ledelsesberetningen eller noterne. Erhvervsdrivende fonde har som nævnt ikke pligt til at efterleve Anbefalingerne for god Fondsledelse, men de har til gengæld pligt til at redegøre for, hvordan de forholder sig til dem. Dette gøres ud fra et ”følg eller forklar”-princip, der pålægger fondene at gøre rede for, om fonden følger eller fraviger de enkelte anbefalinger.
Hvis en fond vælger at fravige en anbefaling, har fonden pligt til meget nøje at forklare, hvorfor de ikke følger dem, og ”hvordan man i stedet har valgt at indrette sig”, således at læseren bliver i stand til at forstå fondens ledelsesform.
Selvom det kun er de erhvervsdrivende fonde, der er underlagt ”følg eller forklar”-princippet, er Anbefalingerne for god Fondsledelse i høj grad også relevante for ikke-erhvervsdrivende fonde, og vi ser en stigende tendens til, at ikke-erhvervsdrivende fonde også vælger at følge anbefalingerne.
Anbefalingerne for god Fondsledelse er opdelt i tre overordnede områder
Anbefalingerne for god fondsledelse består af 19 anbefalinger fordelt på tre overordnede områder:
- Åbenhed og kommunikation
- Bestyrelsens opgaver og ansvar
- Bestyrelsens og en eventuel direktions vederlag
Med til hver anbefaling hører en kommentar, som skal vejlede om og præcisere anbefalingen. I det følgende gennemgår vi på et overordnet plan de tre områder og giver eksempler på enkelte udvalgte anbefalinger. Vi henviser derfor til Anbefalinger for god Fondsledelse samt godfondsledelse.dk for et udtømmende indblik i hver enkelt anbefaling.
1. Åbenhed og kommunikation
Det er kun én af Anbefalingerne for god Fondsledelse, der omhandler åbenhed og kommunikation, og den sætter fokus på, hvordan den erhvervsdrivende fond eksternt bør kommunikere og oplyse sine interessenter om fondens forhold.
Fondens relation til dens interessenter – det være sig bevillingsmodtagere, medarbejdere, dattervirksomheder osv. – er blandt andet baseret på fondens eksterne kommunikation. Derfor lyder anbefalingen om fondens kommunikation, som følger: ”Det anbefales, at bestyrelsen vedtager principper for ekstern kommunikation, som imødekommer behovet for åbenhed og interessenternes behov og mulighed for at opnå relevant opdateret information om fondens forhold”. Komitéen skriver videre i den tilhørende kommentar, at ”principperne bør fastlægge, hvem der udtaler sig til offentligheden på den erhvervsdrivende fonds vegne, og om hvilke forhold”. Principperne skal ifølge Komitéen for god Fondsledelse hjælpe fonden til rettidigt at levere relevante oplysninger af høj kvalitet og derigennem skabe gennemsigtighed og åbenhed om fonden.
2. Bestyrelsens opgaver og ansvar
15 af de i alt 19 anbefalinger vedrører bestyrelsens opgaver og ansvar. Anbefalingerne er fordelt på følgende seks underområder:
- Overordnede opgaver og ansvar
- Formanden og næstformanden for bestyrelsen
- Bestyrelsens sammensætning og organisering
- Uafhængighed
- Udpegningsperiode
- Evaluering
Overordnet set har anbefalingerne vedrørende bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar til hensigt at skabe opmærksomhed omkring og sikre, at de nødvendige forudsætninger for at nå fondens strategiske mål løbende er til stede i form af finansielle og kompetencemæssige ressourcer. Dermed skabes grundlaget for fondens virke og levedygtighed på kort og lang sigt, og for at fondens virke sker i overensstemmelse med fondens formål og interesser.
I tråd med dette, tilføjede komitéen i 2020 en ny anbefaling om kapitalforvaltning under overordnede opgaver og ansvar for fondsbestyrelsen. Den nye anbefaling lyder som følger: ”Det anbefales, at bestyrelsen løbende forholder sig til, om fondens kapitalforvaltning modsvarer fondens formål og behov på kort og lang sigt”.
Læs mere om anbefalingen for fondenes kapitalforvaltning i denne artikel, hvor vi dykker vi ned i, hvad anbefalingen om kapitalforvaltning dækker over, og hvordan I som fond ved hjælp af uafhængig rådgivning fra en ekstern partner samt uafhængig overvågning af og rapportering for kapitalforvaltningen kan følge den nye anbefaling bedst muligt.
Den store håndbog om evaluering af din kapitalforvaltning
Lær hvordan du evaluerer omkostninger og afkast, og hvordan du får mest muligt ud af møderne med dine kapitalforvaltere.
Uafhængig overvågning og objektiv rapportering er en grundlæggende forudsætning for at opnå den fornødne indsigt til at vurdere, om kapitalforvaltningen modsvarer fondens formål og behov. Ikke desto mindre ser vi desværre alt for ofte, at dem, der gerne vil rådgive, også gerne vil investere fondens formue – og samtidig monitorere sig selv. Det bliver aldrig good governance.
Hos Hemonto holder vi os derfor uafhængige af finansielle institutioner og rådgiver ikke om fondens valg af værdipapirer. I stedet leverer vi uafhængig konsolideret rapportering, der skaber et stærkt grundlag for løbende at evaluere resultatet af fondens kapitalforvaltning.
Læs mere om vigtigheden af løbende monitering og evaluering i denne artikel fra Fundats: ”En finansiel bisidder kan øge fondens indtjening og uddelinger”.
Inden for underområderne, der vedrører de to formandsposter og sammensætningen af bestyrelsen, er formålet med anbefalingerne at sikre de rette rammer for, at bestyrelsesarbejdet kan ske effektivt.
Komitéen anbefaler for eksempel, at fonden løbende tager stilling til, hvilke kompetencer fonden har behov for at råde over for at kunne udføre bestyrelsesarbejdet bedst muligt, og at fonden sætter fokus på, hvordan kvaliteten af arbejdet kan øges. Anbefalingerne har blandt andet fokus på mangfoldighed i relation til blandt andet alder, køn og erhvervs- og uddelingserfaring i bestyrelsen samt en fornuftig balance mellem kontinuitet og fornyelse i bestyrelsen. Det er selvfølgelig afgørende, at bestyrelsesmedlemmerne alene varetager fondens formål og interesser.
Anbefalingerne om uafhængighed blandt bestyrelsesmedlemmerne bunder i, at erhvervsdrivende fonde er karakteriserede ved at være selvejende og uden generalforsamling, hvorfor der ikke føres direkte kontrol med bestyrelsen. Af den grund er det en nødvendighed, at den samlede fondsbestyrelse er i stand til uvildigt at kontrollere og evaluere sig selv. Derfor er det væsentligt, at en del af bestyrelsens medlemmer kan anses for værende uafhængige. Det er med til at sikre, at den samlede bestyrelse uvildigt og upartisk varetager fondens formål.
3. Bestyrelsens og en eventuel direktions vederlag
De to sidste anbefalinger vedrører principper for fastsættelse og rapportering af vederlag til bestyrelse og direktion, og det anbefales, at fondens årsregnskab redegør for, hvilke vederlag der er givet til hvilke bestyrelsesmedlemmer.
Komitéen for god Fondsledelse kommenterer følgende om, hvad der skal forstås ved vederlaget: “Vederlaget omfatter alle ydelser og ydes for ansvaret og arbejdsindsatsen
forbundet med bestyrelseshvervet eller ansættelsen som direktør. Vederlag til en eventuel direktion omfatter således løn, bonus eller lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende”.
Formålet med principperne for vederlag bør ifølge anbefalingerne være at ”understøtte en den langsigtede udvikling i fonden i overensstemmelse med fondens formål og interesser”.
Kapitalforvaltning i fokus i de reviderede Anbefalinger for god Fondsledelse
Resultatet af komitéens revidering af Anbefalingerne for god Fondsledelse i 2020 blev en mere konkret vejledning om blandt andet fondenes eksterne kommunikation og bestyrelsens stillingtagen til fondens overordnede strategi og uddelingspolitik. Dertil kom præciseringer i den vejledende tekst under anbefalingerne vedrørende bestyrelsens sammensætning og offentliggørelse af bestyrelseshonorar og direktørløn. Justeringen tager højde for fondenes forskellighed og sikre øget gennemsigtighed i fondsbestyrelsernes arbejde.
I 2020 blev der ligeledes tilføjet en 17. anbefaling, hvori erhvervsdrivende fonde opfordres til løbende aktivt at forholde sig til og evaluere fondens kapitalforvaltning.
Der er i 2025 udvidet yderligere med to anbefalinger. Den 18. anbefaling anbefaler, at fondens årsregnskab bør indeholde oplysninger om eventuelle transaktioner som er indgået med interesseforbundne virksomheder. Den 19. anbefaling anbefaler, at bestyrelsen årligt vælger fondens formand og eventuelle næstformand for 1 år ad gangen.
Derudover er anbefalingen om bestyrelsesbeslutning ved særlige opgaver i 2025 blevet udvidet til at omfatte alle medlemmer af fondens bestyrelse, mens anbefalingen om uafhængighed er blevet skærpet til, at mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer bør være uafhængige.
Kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres fond med at efterleve anbefalingen om at overvåge fondens kapitalforvaltning og levere objektiv konsolideret rapportering for forvaltningen, så I kan få tryghed for, at I får mest muligt ud af fondens formue.
Kontakt os i dag
