Private Equity-investeringer og Private Equity-fondes livscyklus
Skrevet af Isabella S. Rasmussen
Flere og flere søger mod mere alternative aktivklasser i jagten på at opnå afkast og samtidig sprede formuen på flere typer investeringer. En af disse er Private Equity, hvor efterspørgslen er støt stigende, og markedet er i hastig vækst.
Private Equity-investeringer afviger markant fra de mere klassiske aktivklasser som aktier og obligationer og stiller dermed store krav til investoren.
Læs med her, og få et indblik i, hvad Private Equity helt konkret er.
Gratis e-bog
360 grader rundt om Private Equity
Som de første i Danmark har vi udviklet en e-bog, der guider dig gennem Private Equity-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen helt gratis.
Hvad er Private Equity?
Private Equity-investeringer er en form for aktivklasse – altså en type af værdipapirer ligesom aktier, obligationer og ejendomme.
Når man investerer i Private Equity, sker det typisk gennem et Private Equity-selskab. Det er en virksomhed, der dedikerer sig til at etablere og drive et antal Private Equity-fonde. Hver Private Equity-fond investerer i et antal private selskaber, som det er målet, at de skal få til at vokse ved at udfolde deres fulde potentiale for derefter at sælge dem med fortjeneste. Det er disse Private Equity-fonde, man investerer i, når man investerer i Private Equity.
Det foregår på den måde, at du binder dig til at investere et bestemt beløb i fonden. Du betaler således ikke beløbet med det samme, men giver et kapitaltilsagn – hvilket i Private Equity-verdenen hedder et commitment – og det er bindende i hele fondens levetid. Det betyder, at Private Equity-fonden kan ”kalde” pengene, når de får behov for kapital til at opkøbe nye virksomheder eller afregne omkostninger. Den del af dit commitment, du endnu ikke har indfriet, kaldes dit unfunded commitment.
Over-commitment
Når man begynder at investere i Private Equity, beslutter man sig ofte for, hvor stor en procentdel af ens samlede investeringer, der skal allokeres til Private Equity. Det kan imidlertid være en udfordring at opnå en jævn allokering til Private Equity over tid. Det er fordi, det kun er din andel af fondens faktisk investerede kapital, du reelt har allokeret til Private Equity og ikke den committede kapital, og det kan være meget svært at forudsige, hvornår fonden først investerer i og senere sælger virksomheder igen. Det sker også ofte, at en Private Equity-fond ikke kalder 100 % af dit commitment.
Nogle investorer arbejder derfor med en såkaldt over-commitment-strategi, hvor de på tværs af de Private Equity-fonde, de har investeret i, committer sig for et højere beløb, end deres strategi siger, at der skal allokeres til Private Equity. Der findes forskellige metoder til at estimere, hvor meget man skal committe sig for og hvornår for at opnå en jævn og kontinuerlig allokering til Private Equity. Teori og praksis stemmer imidlertid ikke altid overens, og det er derfor en af de udfordringer, der er forbundet med Private Equity.
Samtidig skal du huske på, at du skal have likviditetsberedskabet til at kunne indfri dit samlede commitment på ethvert givent tidspunkt, da det kan have meget store konsekvenser ikke at imødekomme kapitalkald fra en Private Equity-fond.
Det er først, når fonden sælger virksomhederne igen, at du og de andre investorer får realiseret et evt. afkast.
Minimumsgrænsen for en investors commitment er hos de fleste Private Equity-fonde på over en million kroner, og investeringshorisonten er typisk 8-10 år, da fondene både skal have tid til at rejse kapital fra investorer, opkøbe eller investere i udvalgte virksomheder, skabe vækst i virksomhederne og endeligt sælge virksomhederne igen.
Det har derfor indtil videre primært været professionelle, institutionelle investorer såsom pensionskasser, Family Offices, selskaber og fonde, der har investeret i Private Equity. Private Equity oplever dog i disse år en massivt stigende interesse fra private velhavere, der ser Private Equity-investeringer som endnu en mulighed for at jagte afkast og samtidig sprede formuen på flere typer investeringer.
Hvordan er strukturen og rollefordelingen i Private Equity-fonde?
Roller
Medlemmerne af en Private Equity-fond kan overordnet set deles op i to parter – en General Partner (GP) og en række Limited Partners (LP). General Partner er det Private Equity-selskab, der har etableret fonden og står for at rejse kapital fra investorer og drive fonden, og Limited Partners er de investorer, der har afgivet et commitment til fonden.
Det er udelukkende GP, der træffer de investeringsmæssige beslutninger, og når man som investor først har givet sit commitment, har man derfor ingen indflydelse på, hvilke konkrete selskaber fonden investerer i. Derfor omtaler man ofte Private Equity-fonde som blind pools.
OBS: Det er imidlertid vigtigt, at du som investor alligevel løbende bevarer overblikket over dine Private Equity-investeringer. Du skal nemlig til alle tider vide, hvad dit samlede unfunded commitment er, da fondene i princippet kan kalde dette når som helst, og der ofte er meget seriøse konsekvenser af ikke at imødekomme kapitalkald. Derudover kan en evaluering af fondens resultater også være et redskab til at vurdere, om man vil investere i nye Private Equity-fonde, som det samme Private Equity-selskab måtte oprette senere hen.
Konsekvenser af ikke at imødekomme kapitalkald fra en Private Equity-fond
Hvis du misser et kapitalkald fra en af de Private Equity-fonde, du har investeret i, vil du typisk have en på forhånd fastsat begrænset periode til at imødekomme kaldet med forsinkelse, og fonden vil typisk have ret til at kræve renter for sen indbetaling.
Imødekommer du fortsat ikke kaldet i løbet af denne periode, vil det som oftest have meget alvorlige konsekvenser. Det kan for eksempel være, at det giver GP retten til at videresælge din andel af fonden. GP kan også have muligheden for at fratage dig din andel af fonden og dermed også fritage dig for at skulle imødekomme fremtidige kapitalkald. Det vil dog samtidig reducere fondens totale commitments og dermed også fondens management fee, og det er derfor ikke altid, GP vælger at anvende denne mulighed. Ydermere kan du blive pålagt de omkostninger, GP må have i forbindelse med håndteringen af dit missede kapitalkald.
Afhængigt af, hvor langt fonden er i sin livscyklus kan det altså have store finansielle konsekvenser for dig ikke at kunne imødekomme et kapitalkald fra en Private Equity-fond af den ene eller den anden grund. Omvendt er de hårde regler også med til at beskytte dig mod, at andre investorer i fonden misser deres kald og potentielt reducerer fondens samlede commitment.
Risiko og ansvar
LP’erne i en Private Equity-fond kan ikke risikere at tabe flere penge, end de har committet i fonden, da de kun er forpligtede for dette beløb. Skulle fonden gå hen og miste al deres kapital i mislykkede investeringer og ende med at skylde penge, er det alene GP, der har ansvaret for at tilbagebetale denne gæld.
Du har nu fået indblik i, hvad Private Equity helt konkret er, hvordan en Private Equity-fond er bygget op, og hvordan rollefordelingen typisk er i en Private Equity-fond.
Overblik over Private Equity-fondes livscyklus
Det er vigtigt at forstå Private Equity-fondes livscyklus af flere årsager. Først og fremmest er det essentielt, at du har indblik i, hvordan Private Equity-fonde opererer, inden du beslutter dig for at investere i Private Equity. Derudover giver det også en grundlæggende viden, du skal bruge for at kunne evaluere dine PE-investeringer. Flere af nøgletallene i Private Equity-rapportering udvikler sig nemlig alt efter, hvor langt fonden er i sin livscyklus.
En Private Equity-fond har typisk en livscyklus på 8-10 år, og den består af følgende fire faser:
1. Fundraising og etablering
I den første fase af fondens levetid er den primære opgave for Private Equity-selskabet bag fonden at skaffe investorer (Limited Partners) til fonden. Når Private Equity-selskabet har rejst kapital nok, etablerer de Private Equity-fonden, og investorerne bliver endeligt bundet. Derefter fortsætter selskabet med at rejse kapital, indtil de når op på det ønskede beløb.
Som nævnt binder investorerne sig til at investere et bestemt beløb, som de dog ikke betaler med det samme. De giver derimod et commitment, hvilket betyder, at Private Equity-fonden kan ’kalde’ pengene, når de får behov for kapital til at investere eller afregne omkostninger.
Hvis du investerer i flere forskellige Private Equity-fonde, er det meget vigtigt, at du bevarer overblikket over dit samlede unfunded commitment, da du kan risikere at skulle imødekomme kapitalkald fra flere Private Equity-fonde på samme tid. Det kan nemlig have meget store konsekvenser, hvis du ikke kan imødekomme et kapitalkald af den ene eller anden årsag. Du kan læse mere om, hvordan du bevarer dette overblik, i vores artikel om, hvordan man laver et samlet Private Equity-overblik.
2. Udvælgelse og investering i virksomheder
Når den ønskede kapital er rejst, er tiden kommet til, at Private Equity-fonden identificerer attraktive virksomheder og forhandler med ejerne om køb. PE-fonde holder sig ofte til at investere i virksomheder, der har nogle fælles karakteristika. Det kan f.eks. være, at en fond vælger at investere i virksomheder i en bestemt industri, eller som ligger i et bestemt geografisk område.
Som navnet Private Equity antyder, investerer Private Equity-fonde oftest i private selskaber, der ikke er børsnoterede. Det sker imidlertid også, at Private Equity-fonde investerer i børsnoterede selskaber for derefter at afnotere dem. Det kan de, da man – hvis man ejer en meget stor del af et selskab – kan tvangsafnotere det.
Er fonden en kapitalfond, så låner den kapital til lånefinansiering af en stor del af købssummen. Efterhånden som Private Equity-fonden opkøber de udvalgte virksomheder, ”kalder” den kapital fra investorerne, som så indbetaler deres del af købesummen. Du kan læse mere om de forskellige typer af Private Equity-fonde her.
3. Værdiskabelse i porteføljeselskaberne
I den tredje fase forsøger Private Equity-fonden at øge værdien af de opkøbte virksomheder. Måden, de gør det på, afhænger af, hvilken type Private Equity-fond der er tale om.
Nogle Private Equity-fonde opkøber en majoritetsandel i virksomhederne, så de får muligheden for at ændre i f.eks. deres strategi, struktur eller sammensætning af ledelse. Andre fonde holder sig til at bidrage til virksomhedernes succes via sparring, netværk og kapitaltilførsel.
4. Exit og tilbagebetaling af gevinster
I takt med at virksomhederne modnes og forhåbentligt kan sælges med et overskud, bliver de solgt igen.
Et exit påvirkes af forholdene omkring den enkelte virksomhed – det gælder nemlig om at sælge på det mest attraktive tidspunkt.
Umiddelbart efter et exit vil investorerne modtage deres del af overskuddet fra salget af virksomheden.
Gratis e-bog
360 grader rundt om Private Equity
Som de første i Danmark har vi udviklet en e-bog, der guider dig gennem Private Equity-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen helt gratis.
Få et fyldestgørende og pålideligt overblik over dine Private Equity-investeringer
Når man investerer i Private Equity, kan det være svært at bevare overblikket over det samlede unfunded commitment og resultaterne af investeringerne.
Med vores Private Equity-rapportering ved du altid præcist, hvad de forskellige Private Equity-fonde kan kalde fra dig, og hvad deres resultater har været. Det giver dig overblik og indsigt til at træffe de bedste beslutninger for jeres investeringer.
