Private Equity

Flere og flere søger mod mere alternative aktivklasser i jagten på at opnå afkast og samtidig sprede formuen på flere typer investeringer. En af disse er Private Equity, hvor efterspørgslen er støt stigende, og markedet er i hastig vækst.

Det er imidlertid en aktivklasse, der er meget anderledes end de mere traditionelle aktivklasser som aktier og obligationer. Og som man kan investere i på mange forskellige måder.

Dette marked stiller således større krav til dig som investor, og det kan synes uoverskueligt at sætte sig ind i området.

Derudover er det unoterede marked ikke lige så reguleret som det børsnoterede marked, hvor der er mange krav til selskabernes rapportering. Det har den konsekvens, at der ikke er nogen fælles standard for, hvordan Private Equity-fonde rapporterer og beregner de forskellige nøgletal.

Private Equity-markedet er derfor mere ugennemsigtigt end det børsnoterede marked, og det kan være svært at få et retvisende samlet overblik over dine investeringer på området.

Opgaven med at sætte sig ind i denne aktivklasse bliver ikke nemmere af, at der ikke findes særlig meget materiale om Private Equity på dansk. Vi har derfor sat os for at skabe mere transparens på området ved at udgive en række artikler, der kommer hele vejen rundt om emnet.

Du kan også downloade vores e-bog, der guider dig gennem Private Equity-junglen i 9 overskuelige og forståelige kapitler.

Læs med her, og få et indblik i, hvad Private Equity helt konkret er.

Gratis e-bog

360 grader rundt om Private Equity

Som de første i Danmark har vi udviklet en e-bog, der guider dig gennem Private Equity-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen helt gratis.

Hvad er Private Equity?

Private Equity-investeringer er en form for aktivklasse – altså en type af værdipapirer ligesom aktier, obligationer og ejendomme.

Når man investerer i denne aktivklasse, sker det typisk gennem et selskab, der dedikerer sig til at etablere og drive et antal Private Equity-fonde. Hver fond investerer i et antal private virksomheder, som det er målet, at de skal få til at vokse ved at udfolde deres fulde potentiale for derefter at sælge dem med fortjeneste. Det er derfor reelt disse fonde, man investerer i.

Det foregår på den måde, at du binder dig til at investere et bestemt beløb i fonden. Du betaler således ikke beløbet med det samme, men giver et kapitaltilsagn – hvilket i Private Equity-verdenen hedder et commitment – og det er bindende i hele fondens levetid. Det betyder, at fonden kan ”kalde” pengene, når de får behov for kapital til at opkøbe nye virksomheder eller afregne omkostninger. Den del af dit commitment, du endnu ikke har indfriet, kaldes dit unfunded commitment.

Over-commitment

Når man begynder at investere i Private Equity, beslutter man sig ofte for, hvor stor en procentdel af ens samlede investeringer, der skal allokeres til denne aktivklasse. Det kan imidlertid være en udfordring at opnå en jævn allokering over tid. Det er fordi, det kun er din andel af fondens faktisk investerede kapital, du reelt har allokeret til aktivklassen og ikke den committede kapital, og det kan være meget svært at forudsige, hvornår fonden først investerer i og senere sælger virksomheder igen. Det sker også ofte, at en fond ikke kalder 100 % af dit commitment.

Nogle investorer arbejder derfor med en såkaldt over-commitment-strategi, hvor de på tværs af de fonde, de har investeret i, committer sig for et højere beløb, end deres strategi siger, at der skal allokeres. Der findes forskellige metoder til at estimere, hvor meget man skal committe sig for og hvornår for at opnå en jævn og kontinuerlig allokering til aktivklassen. Teori og praksis stemmer imidlertid ikke altid overens, og det er derfor en af de udfordringer, der er forbundet med denne type investeringer.

Samtidig skal du huske på, at du skal have likviditetsberedskabet til at kunne indfri dit samlede commitment på ethvert givent tidspunkt, da det kan have meget store konsekvenser ikke at imødekomme kapitalkald fra en fond.

Det er først, når fonden sælger virksomhederne igen, at du og de andre investorer får realiseret et evt. afkast.

Minimumsgrænsen for en investors commitment er hos de fleste fonde på over en million kroner, og investeringshorisonten er typisk 8-10 år, da fondene både skal have tid til at rejse kapital fra investorer, opkøbe eller investere i udvalgte virksomheder, skabe vækst i virksomhederne og endeligt sælge virksomhederne igen.

Det har derfor indtil videre primært været professionelle, institutionelle investorer såsom pensionskasser, Family Offices, selskaber og fonde, der har investeret i Private Equity. Aktivklassen oplever dog i disse år en massivt stigende interesse fra private velhavere, der ser denne type investeringer som endnu en mulighed for at jagte afkast og samtidig sprede formuen på flere typer investeringer.

Hvordan er strukturen og rollefordelingen i en Private Equity-fond?

Roller

Medlemmerne af en Private Equity-fond kan overordnet set deles op i to parter – en General Partner (GP) og en række Limited Partners (LP). General Partner er det Private Equity-selskab, du investerer i gennem, og som står for at rejse kapital fra investorer og drive de fonde, der investerer i de forskellige unoterede virksomheder, og Limited Partners er de investorer, der har afgivet et commitment til fonden.

Det er udelukkende GP, der træffer de investeringsmæssige beslutninger, og når man som investor først har givet sit commitment, har man derfor ingen indflydelse på, hvilke konkrete selskaber fonden investerer i. Derfor omtaler man ofte Private Equity-fonde som blind pools.

OBS: Det er imidlertid vigtigt, at du som investor alligevel løbende bevarer overblikket over dine Private Equity-investeringer. Du skal nemlig til alle tider vide, hvad dit samlede unfunded commitment er, da fondene i princippet kan kalde dette når som helst, og der ofte er meget seriøse konsekvenser af ikke at imødekomme kapitalkald. Derudover kan en evaluering af fondens resultater også være et redskab til at vurdere, om man vil investere i nye fonde, som samme GP måtte oprette senere hen.

Konsekvenser af ikke at imødekomme kapitalkald

Hvis du misser et kapitalkald fra en af de fonde, du har investeret i, vil du typisk have en på forhånd fastsat begrænset periode til at imødekomme kaldet med forsinkelse, og fonden vil typisk have ret til at kræve renter for sen indbetaling.

Imødekommer du fortsat ikke kaldet i løbet af denne periode, vil det som oftest have meget alvorlige konsekvenser. Det kan for eksempel være, at det giver GP retten til at videresælge din andel af fonden. GP kan også have muligheden for at fratage dig din andel af fonden og dermed også fritage dig for at skulle imødekomme fremtidige kapitalkald. Det vil dog samtidig reducere fondens totale commitments og dermed også fondens management fee, og det er derfor ikke altid, GP vælger at anvende denne mulighed. Ydermere kan du blive pålagt de omkostninger, GP må have i forbindelse med håndteringen af dit missede kapitalkald.

Afhængigt af, hvor langt fonden er i sin livscyklus kan det altså have store finansielle konsekvenser for dig ikke at kunne imødekomme et kapitalkald af den ene eller den anden grund. Omvendt er de hårde regler også med til at beskytte dig mod, at andre investorer i fonden misser deres kald og potentielt reducerer fondens samlede commitment.

Risiko og ansvar

LP’erne i en fond kan ikke risikere at tabe flere penge, end de har committet i fonden, da de kun er forpligtede for dette beløb. Skulle fonden gå hen og miste al deres kapital i mislykkede investeringer og ende med at skylde penge, er det alene GP, der har ansvaret for at tilbagebetale denne gæld. 

Sådan ser en Private Equity-fonds livscyklus ud

Det er vigtigt at forstå fondenes livscyklus af flere årsager. Først og fremmest er det essentielt, at du har indblik i, hvordan de opererer, inden du beslutter dig for at investere i Private Equity. Derudover giver det også en grundlæggende viden, du skal bruge for at kunne evaluere dine investeringer. Flere af nøgletallene i fondenes rapportering udvikler sig nemlig alt efter, hvor langt fonden er i sin livscyklus.

En fond har typisk en livscyklus på 8-10 år, og den består af følgende fire faser:

1. Fundraising og etablering

I den første fase af fondens levetid er den primære opgave for selskabet bag fonden at skaffe investorer (Limited Partners) til fonden. Når selskabet har rejst kapital nok, etablerer de fonden, og investorerne bliver endeligt bundet. Derefter fortsætter selskabet med at rejse kapital, indtil de når op på det ønskede beløb.

Som nævnt binder investorerne sig til at investere et bestemt beløb, som de dog ikke betaler med det samme. De giver derimod et commitment, hvilket betyder, at fonden kan ’kalde’ pengene, når de får behov for kapital til at investere eller afregne omkostninger.

Hvis du investerer i flere forskellige fonde, er det meget vigtigt, at du bevarer overblikket over dit samlede unfunded commitment, da du kan risikere at skulle imødekomme kapitalkald fra flere fonde på samme tid. Det kan nemlig have meget store konsekvenser, hvis du ikke kan imødekomme et kapitalkald af den ene eller anden årsag. Du kan læse mere om, hvordan du bevarer dette overblik, i vores artikel om, hvordan man laver et samlet Private Equity-overblik.

2. Udvælgelse og investering i virksomheder

Når den ønskede kapital er rejst, er tiden kommet til, at fonden identificerer attraktive virksomheder og forhandler med ejerne om køb. Der investeres ofte til at investere i virksomheder, der har nogle fælles karakteristika. Det kan f.eks. være, at en fond vælger at investere i virksomheder i en bestemt industri, eller som ligger i et bestemt geografisk område.

Som navnet antyder, investerer Private Equity-fonde oftest i private selskaber, der ikke er børsnoterede. Det sker imidlertid også, at de investerer i børsnoterede selskaber for derefter at afnotere dem. Det kan de, da man – hvis man ejer en meget stor del af et selskab – kan tvangsafnotere det.

3. Værdiskabelse i porteføljeselskaberne

I den tredje fase forsøger fonden at øge værdien af de opkøbte virksomheder. Måden, de gør det på, afhænger af, hvilken type fond der er tale om.

Nogle fonde opkøber en majoritetsandel i virksomhederne, så de får muligheden for at ændre i f.eks. deres strategi, struktur eller sammensætning af ledelse. Andre fonde holder sig til at bidrage til virksomhedernes succes via sparring, netværk og kapitaltilførsel.

4. Exit og tilbagebetaling af gevinster

I takt med at virksomhederne modnes og forhåbentligt kan sælges med et overskud, bliver de solgt igen.

Et exit påvirkes af forholdene omkring den enkelte virksomhed – det gælder nemlig om at sælge på det mest attraktive tidspunkt.

Umiddelbart efter et exit vil investorerne modtage deres del af overskuddet fra salget af virksomheden.

Typer af Private Equity-fonde

Der findes adskillige typer af Private Equity-fonde, der adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige investeringsstrategier. De to mest populære typer er kapitalfonde og venturefonde.

Kapitalfonde (Buyout)

Kapitalfonde opkøber virksomheder, der allerede er etablerede, men mangler den nødvendige kapital til at udfolde deres fulde potentiale. Disse virksomheder er ofte stabile, ikke-cykliske virksomheder med et stabilt cash flow. Denne stabilitet er et must for kapitalfondene, da de enten låner op til 80 % af opkøbsprisen i banken – og stiller aktiverne i den opkøbte virksomhed som sikkerhed for lånet, som de løbende betaler tilbage via virksomheden – eller finansierer de 80 % af opkøbsprisen via leveraged loans. Den resterende del af opkøbsprisen betales med fondens egne ressourcer.

Venturefonde

Modsat kapitalfonde investerer venturefonde i mindre, nye virksomheder, der befinder sig i begyndelsen af deres livscyklus og måske blot består af en god forretningsidé. Det afgørende er, at virksomhederne vurderes at have et stort vækstpotentiale, en stærk ledelse og et unikt produkt.

Virksomhedernes livsfase taget i betragtning er der en forholdsvis høj risiko ved at investere i dem, men samtidig er der en mulighed for at opnå rigtig høje afkast, hvis virksomheden bliver en succes.

Gratis e-bog

360 grader rundt om Private Equity

Som de første i Danmark har vi udviklet en e-bog, der guider dig gennem Private Equity-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen helt gratis.

Få et fyldestgørende og pålideligt overblik over dine Private Equity-investeringer

Når man investerer i Private Equity, kan det være svært at bevare overblikket over det samlede unfunded commitment og resultaterne af investeringerne.

Vi har specialiseret os i Private Equity-rapportering og kan sikret, at du altid ved præcist, hvad de forskellige fonde kan kalde fra dig, og hvad deres resultater har været. Det giver dig overblik og indsigt til at træffe de bedste beslutninger for jeres investeringer.

Denne artikel skal ikke opfattes som investeringsrådgivning eller anbefaling til køb eller salg af værdipapirer samt øvrige finansielle produkter. Artiklen er udarbejdet som informations- og markedsføringsmateriale. Vi bestræber os altid på at formidle korrekte informationer, men tager ikke ansvar for eventuelle fejl eller unøjagtigheder. For yderligere information eller spørgsmål, kontakt info@hemonto.com