Overblik – Hvad er Private Equity?
Kort fortalt er Private Equity-investeringer ’bare’ en form for aktivklasse – altså en type af værdipapirer ligesom aktier, obligationer og ejendomme. Private Equity-investeringer kan defineres som investeringer i ikke-listede (private) selskaber. Det betyder, at de selskaber, der investeres i, ikke er noteret på en offentlig børs.
Investeringen sker typisk gennem et Private Equity selskab, og ofte er investorerne professionelle, institutionelle investorer såsom pensionskasser, family offices, selskaber og fonde. Private Equity oplever i disse år en massiv stigende interesse – også fra private velhavere – i forsøget på at jagte et afkast og samtidig sprede formuen på flere typer investeringer.
Kapitalfonde og venturefonde
Desuden fungerer Private Equity som en samlet betegnelse for kapitalfonde og venturefonde. Der findes også andre typer, men disse er de to mest traditionelle. Begreberne dækker over, at et Private Equity-selskab rejser penge fra investorer og investerer dem i virksomheder med potentiale. Formålet er at optimere de opkøbte virksomheder, så de kan sælges med et overskud, der udbetales til investorerne, når omkostningerne til Private Equity-selskabet er betalt.
Læs mere om kapitalfonde og venturefonde hos dvca.
Den væsentligste forskel på de to slags fonde er, at kapitalfonde opkøber virksomheder, der allerede er etablerede og forsøger at udfolde deres potentiale. Derimod investerer venturefonde i nye virksomheder, der måske blot består af en god forretningside.
Overblik over Private Equity-fondes livscyklus
En Private Equity-fond har typisk en livscyklus på 10-12 år. Få et overblik over processen her:
1. Fundraising og etablering
- Private Equity-selskabet forsøger at skaffe investorer til fonden (fundraising).
- Investorerne binder sig til at investere et bestemt beløb. Investoren betaler ikke beløbet med det samme, men giver et kapitaltilsagn (commitment) – det betyder, at Private Equity-fonden kan ”kalde” pengene, når de får behov for kapital til at investere eller afregne omkostninger.
- Når fonden opnår den ønskede kapital, bliver investorerne endeligt bundet, og investeringsaktiviteterne kan begynde. Hvis man giver kapitaltilsagn til forskellige fonde, er det derfor meget vigtigt at holde et overblik over det samlede kapitaltilsagn, da man kan risikere at skulle imødekomme kapitalkald fra flere Private Equity-fonde på samme tid.
2. Udvælgelse og investering i virksomheder
- Private Equity selskabet identificerer attraktive virksomheder og forhandler med ejerne om køb.
- Er fonden en kapitalfond, så låner Private Equity selskabet kapital til lånefinansiering af en del af købssummen.
- Investorerne indbetaler deres del af købesummen.
3. Værdiskabelse gennem aktivt ejerskab
- Fonden forsøger at forbedre virksomhederne ved hjælp af nye strategier, ressourcer og kapitaltilførsel.
4. Exit og tilbagebetaling af gevinster
- I takt med at virksomhederne modnes, og forhåbentligt kan sælges med et overskud, bliver de solgt igen (exit).
- Et exit afhænger af forholdene omkring den enkelte virksomhed – det gælder nemlig om at sælge på det mest attraktive tidspunkt.
- Umiddelbart efter en exit vil investorerne modtage overskuddet fra den solgte virksomhed.
Vær opmærksom på investeringshorisonten
En af de faktorer, som man bør være særligt opmærksom på i forbindelse med Private Equity-investeringer er, at der er tale om investeringer med en lang tidshorisont, og hvor der går en årrække, før investeringen begynder at kaste penge af sig. Det kan illustreres med den såkaldte ”J-kurve”, der viser fondens værdi henover de fire faser af livscyklussen.
Her kan vi se, at fonden først når et likviditetsmæssigt nul i den sidste fase af livscyklussen – altså når virksomheder succesfuldt bliver solgt med fortjeneste – og det er først herefter, at du som investor vil opnå en gevinst ved din investering.
Man kan agumentere for både fordele og ulemper ved Private Equity-investeringer – men det er et emne, som vi vil tale meget mere om en anden gang.
Forslag til emne?
Vi vil meget gerne høre fra dig. Er der noget, som du godt kunne tænke dig at læse om? Hvis du har emneforslag til fremtidige blogindlæg, er du meget velkommen til at sende os en mail.
Kort fortalt er Private Equity-investeringer ’bare’ en form for aktivklasse – altså en type af værdipapirer ligesom aktier, obligationer og ejendomme. Private Equity-investeringer kan defineres som investeringer i ikke-listede (private) selskaber. Det betyder, at de selskaber, der investeres i, ikke er noteret på en offentlig børs.
Investeringen sker typisk gennem et Private Equity-selskab, og ofte er investorerne professionelle, institutionelle investorer såsom pensionskasser, family offices, selskaber og fonde. Private Equity oplever i disse år en massiv stigende interesse – også fra private velhavere – i forsøget på at jagte et afkast og samtidig sprede formuen på flere typer investeringer.
Kapitalfonde og venturefonde
Desuden fungerer Private Equity som en samlet betegnelse for kapitalfonde og venturefonde. Der findes også andre typer, men disse er de to mest traditionelle. Begreberne dækker over, at et Private Equity-selskab rejser penge fra investorer og investerer dem i virksomheder med potentiale. Formålet er at optimere de opkøbte virksomheder, så de kan sælges med et overskud, der udbetales til investorerne, når omkostningerne til Private Equity-selskabet er betalt.
Læs mere om kapitalfonde og venturefonde hos dvca.
Den væsentligste forskel på de to slags fonde er, at kapitalfonde opkøber virksomheder, der allerede er etablerede og forsøger at udfolde deres potentiale. Derimod investerer venturefonde i nye virksomheder, der måske blot består af en god forretningside.
Overblik over Private Equity-fondes livscyklus
En Private Equity-fond har typisk en livscyklus på 10-12 år. Få et overblik over processen her:
1. Fundraising og etablering
- Private Equity-selskabet forsøger at skaffe investorer til fonden (fundraising).
- Investorerne binder sig til at investere et bestemt beløb. Investoren betaler ikke beløbet med det samme, men giver et kapitaltilsagn (commitment) – det betyder, at Private Equity-fonden kan ”kalde” pengene, når de får behov for kapital til at investere eller afregne omkostninger.
- Når fonden opnår den ønskede kapital, bliver investorerne endeligt bundet, og investeringsaktiviteterne kan begynde. Hvis man giver kapitaltilsagn til forskellige fonde, er det derfor meget vigtigt at holde et overblik over det samlede kapitaltilsagn, da man kan risikere at skulle imødekomme kapitalkald fra flere Private Equity-fonde på samme tid.
2. Udvælgelse og investering i virksomheder
- Private Equity selskabet identificerer attraktive virksomheder og forhandler med ejerne om køb.
- Er fonden en kapitalfond, så låner Private Equity selskabet kapital til lånefinansiering af en del af købssummen.
- Investorerne indbetaler deres del af købesummen.
3. Værdiskabelse gennem aktivt ejerskab
- Fonden forsøger at forbedre virksomhederne ved hjælp af nye strategier, ressourcer og kapitaltilførsel.
4. Exit og tilbagebetaling af gevinster
- I takt med at virksomhederne modnes, og forhåbentligt kan sælges med et overskud, bliver de solgt igen (exit).
- Et exit afhænger af forholdene omkring den enkelte virksomhed – det gælder nemlig om at sælge på det mest attraktive tidspunkt.
- Umiddelbart efter en exit vil investorerne modtage overskuddet fra den solgte virksomhed.
Vær opmærksom på investeringshorisonten
En af de faktorer, som man bør være særligt opmærksom på i forbindelse med Private Equity-investeringer er, at der er tale om investeringer med en lang tidshorisont, og hvor der går en årrække, før investeringen begynder at kaste penge af sig. Det kan illustreres med den såkaldte ”J-kurve”, der viser fondens værdi henover de fire faser af livscyklussen.
Her kan vi se, at fonden først når et likviditetsmæssigt nul i den sidste fase af livscyklussen – altså når virksomheder succesfuldt bliver solgt med fortjeneste – og det er først herefter, at du som investor vil opnå en gevinst ved din investering.
Man kan agumentere for både fordele og ulemper ved Private Equity-investeringer – men det er et emne, som vi vil tale meget mere om en anden gang.
Forslag til emne?
Vi vil meget gerne høre fra dig. Er der noget, som du godt kunne tænke dig at læse om? Hvis du har emneforslag til fremtidige blogindlæg, er du meget velkommen til at sende os en mail.
