Hvis man læser Finanstilsynets nye rapport, ”Bankernes salg af egne fonde”, får man en klar indikation af svaret. For hos de fem største danske banker er 92 procent af de private investorers fondsinvesteringer placeret i bankernes egne fonde. Det dokumenterer rapporten, som dermed ikke efterlader meget til fortolkning: når danskerne investerer gennem deres bank, investerer de næsten udelukkende i bankens egne fonde. Og i de få tilfælde, hvor banken henviser til en ekstern fond, er det ofte til en fond med provision til banken.

Det er ikke et tilfælde. Det er et system. Men som Finanstilsynets fremhæver i rapporten, findes der alternativer, hvis din investeringer i højere grad skal arbejde for dig – og ikke din bank.
Interesserne peger i samme retning – bankens
En stor dansk bank kan potentielt tjene penge på op til tre led, når du investerer i en af dens egne fonde. Banken kan eje investeringsforvaltningsselskabet, der administrerer fonden, og tilsvarende eje eller have tilknytning til porteføljeforvalteren, der investerer fondens midler. Derudover kan banken modtage formidlingsprovision for at distribuere fonden til sine kunder. Ikke alle banker har alle tre led, og omfanget varierer. Men der, hvor strukturen er fuldt integreret, har banken honorarindtægter fra hele værdikæden – og alle honorarerne beregnes typisk som en procentsats af den investerede formue. Kort sagt: jo mere du investerer i bankens fonde, jo mere vokser bankens samlede indtjening.
Det er en model, der for banken er effektiv og forretningsmæssigt rationel. Men den skaber et incitament, der peger i én retning – og det er ofte ikke i din retning som privat investor.
Finanstilsynet viser i rapporten, at bankernes kunder faktisk vælger anderledes, når de investerer på egen hånd: her vælger de i langt højere grad eksterne fonde. Det indikerer, at selve rådgivningen – mødet med bankens rådgiver – er det, der systematisk trækker investeringerne mod bankens egne fonde og øvrige investeringsprodukter.
Hvad du som investor kan og bør gøre
Finanstilsynet giver i rapporten fire konkrete råd til investorer, der ønsker at navigere mere aktivt i investeringsrådgivningen. Alle fire råd er relevante og værd at tage alvorligt: tjek omkostningerne, undersøg alternativer uden for din bank, husk at skatteforhold kan påvirke dit reelle afkast – og overvej, om du er bedre tjent med uafhængig rådgivning, da en uafhængig rådgiver ikke må modtage formidlingsprovision og skal rådgive om andre fonde end sine egne.
Det er råd, der peger mod en mere aktiv og kritisk tilgang til den rådgivning, du modtager i banken – og de peger alle i samme retning: det gør en forskel, hvem din rådgiver egentlig arbejder for.
Et alternativ, der tjener dine interesser
Hos Hemonto arbejder vi uden egne finansielle produkter og uden formidlingsaftaler med banker eller forvaltere. Det lyder enkelt, men effekten er mærkbar. For der er ingen produktinteresser, der farver vores rådgivning, og ingen provisioner, der skaber incitament til at styre dine investeringer i en bestemt retning.
Det giver os mulighed for at bygge rådgivningen op fra et andet udgangspunkt end bankerne. Vi konsoliderer og validerer data på tværs af alle dine banker, forvaltere og aktivklasser og omsætter det til et beslutningsgrundlag, der afspejler din formues samlede virkelighed – ikke én banks forretningsfilosofi, produktpalette og prissætning. Og derudover møder vi dig med et holistisk blik på din formue, så vi kan skabe ro i dine beslutninger og en strategisk retning for at udvikle formuen i tråd med dine værdier, ambitioner og perspektiver.
Det er den forskel, Finanstilsynets rapport i bund og grund handler om. Ikke mellem gode og dårlige banker. Men mellem rådgivning, der er sat op til at tjene dig – og rådgivning, der er sat op til at tjene den organisation, du sidder over for.