MiFID II-opgørelser – Behovet for en fælles standard
Skrevet af Rasmus Lund Madsen
Der er unægteligt omkostninger forbundet med kapitalforvaltning, men det kan være en svær øvelse at opgøre de reelle samlede omkostninger forbundet med det at være investor – og en kapitalforvalter som mellemled letter ikke nødvendigvis øvelsen.
Den nye fælles europæiske regulering MiFID II kræver gennemsigtighed fra bankerne, hvad angår omkostninger, hvilket betyder, at de nu er forpligtede til minimum én gang om året at sende dig en opgørelse over dine omkostninger i forbindelse med investeringen af din portefølje.
Banker såvel som kapitalforvaltere så alle ud til at nå i mål med deres MiFID II-opgørelser for 2018 inden udgangen af sidste år og sender i disse uger de nye opgørelser, som opgør tallene for 2019.
Den store håndbog om evaluering af din kapitalforvaltning
Vi vil være med til at skabe fair play og transparens i finansverdenen. Derfor har vi udarbejdet denne håndbog, hvori du bl.a. finder kapitler om evaluering af omkostninger og afkast, og om hvordan du får mest muligt ud af møderne med dine kapitalforvaltere. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag håndbogen helt gratis.
Vi har gennemgået sidste års omkostningsopgørelser for adskillige af vores kunder, og vores analyse viser, at opgørelserne ikke skaber den tilsigtede gennemsigtighed på grund af en manglende fælles standard, der gør det meget svært at gennemskue og sammenligne omkostningsopgørelserne fra de forskellige forvaltere.
Med udgangspunkt i de opgørelser, der indtil videre er blevet sendt ud i år, ser vi tegn på forbedring, men vi anbefaler stadig, at du som investor er meget opmærksom, når du gennemgår og sammenligner de opgørelserne på tværs af forvaltere – for der er væsentlige forskelle i både opsætning, indhold og antagelser, der kan have stor betydning for de umiddelbare konklusioner.
Hvad betyder MiFID II for investorer?
Den 3. januar 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) i kraft i EU. Direktivet indeholder en lang række nye regler på investeringsområdet, som er udformet på baggrund af erfaringerne fra den globale finanskrise og EU–landenes forpligtelser under G20-samarbejdet. Formålet er blandt andet at øge investorbeskyttelsen via en styrket handelsgennemsigtighed.
I praksis har det fra 2019 blandt andet medført, at du som investor minimum én gang årligt modtager en opgørelse over samtlige omkostninger, der er afholdt ved investeringen af din portefølje. Opgørelsen dækker derfor også over omkostninger, som er usynlige eller afholdt direkte eller indirekte via investering i investeringsfonde og selskaber.
Manglende sammenlignelighed af MiFID II-opgørelser på tværs af forvaltere
Ved at gennemgå MiFID-opgørelserne fra dine kapitalforvaltere kan du opnå et rigtig godt overblik over, hvilke omkostninger der må forventes at være forbundet med investeringerne. Men på trods af den gode intention og det store potentiale, der ligger i synliggørelsen af tidligere skjulte gebyrer, er den ønskede effekt af de nye MiFID II-opgørelser i vores øjne langt fra realiseret. Det skyldes, at kapitalforvalternes udformning af opgørelserne kan være forskellige, hvilket kan gøre dem svært sammenlignelige. Det svækker opgørelsernes informationsværdi væsentligt og kræver, at man holder tungen lige i munden, indtil det lykkes at skabe en fælles standard, der formår at skabe den tilsigtede gennemsigtighed. Enten egenhændigt som branche eller via yderligere regulering eller klarere retningslinjer fra myndighederne.
Som resultat af synliggørelsen af tidligere skjulte gebyrer er det vores opfattelse, at en del investorer er blevet overraskede over størrelsen på omkostningerne og de mange forskellige omkostningselementer, der er forbundet med investeringerne. Fra kapitalforvalternes side er det således en balancegang at være transparente og inkludere alle omkostningselementer uden at skræmme investorerne ved at synliggøre alle potentielle omkostninger, som også kan være forbundne med større usikkerhed.
Denne udfordring løser forvalterne på forskellige måder, og det kan derfor som investor være en noget nær umulig opgave at sammenligne omkostningerne for de forskellige forvalteres service.
Fokuserer du kun på de samlede omkostninger uden hensyn til forvalternes tilgang til omkostningsopgørelserne, risikerer du at udfordre den forvalter, der er mest transparent i forhold til omkostningerne, men ikke nødvendigvis den dyreste. Det er derfor vigtigt, at du aktivt forholder dig til opgørelserne og de antagelser, der ligger bag, så du træffer beslutninger vedrørende din kapitalforvaltning på det rette grundlag.
Samtidig vil vi opfordre til at kontrollere, at omkostningsopgørelsen stemmer overens med det, der er aftalt og opkrævet. I forbindelse med vores overvågning af vores kunders kapitalforvaltning oplever vi, at der kan være fejl i for eksempel administrationsomkostninger, porteføljehonorarer og i refusioner. Vi dobbelttjekker derfor alle de omkostninger, vores kunder har i forbindelse med samtlige transaktioner og gebyrer. I løbet af de sidste tre år har vi fundet fejl i omkostninger for et tocifret millionbeløb, som vi har sørget for, at vores kunder har fået refunderet.
Hvor afviger dine kapitalforvalteres MiFID II-opgørelser fra hinanden?
Direkte betalte omkostninger
De direkte betalte omkostninger er faktuelt nemmest at opgøre og kan sammenlignes direkte på tværs af forvalternes opgørelser. Direkte betalte omkostninger er opkrævninger og gebyrer, der bliver trukket på dine konti. I denne kategori findes blandt andet depotgebyrer, kurtage og management fees. Foruden de synlige omkostninger indeholder MiFID-opgørelserne også usynlige og indirekte omkostninger i form af såkaldte produkt– og spread-omkostninger.
Produktomkostninger
Produktomkostninger er de løbende omkostninger, der afholdes dagligt i investeringsfonde eller andre investeringsprodukter i din portefølje. De er baserede på estimater, fordi investeringsfondenes årsrapporter offentliggøres senere end MiFID II–rapporteringen typisk udarbejdes. Det betyder, at denne omkostningssats er forbundet med en smule usikkerhed.
Spread-omkostninger
En spread-omkostning er en indirekte handelsomkostning, der opstår på grund af forskelle mellem købs- og salgspriser. Omkostningen er altid beregnet som et estimat og kan aldrig undgås – heller ikke ved direkte investering i enkelte fondskoder. Der eksisterer ikke en fælles standard for beregningsmetoden eller underliggende antagelser, og derfor er det ikke altid muligt at sammenholde de forskellige forvalteres estimater. Du bør også være opmærksom på, at dine forvaltere kun er forpligtede til at rapportere spread-omkostninger for den del af dine investeringer, der er er placeret i investeringsfonde. Handler du eller dine kapitalforvaltere aktier og obligationer direkte, vil der være en tilsvarende omkostning, men det er op til forvalterne, om de inkluderer omkostningen i MiFID-opgørelsen.
Emissionstillæg og indløsningsfradrag
Udover de ovennævnte afvigelser i rapporteringen af spread-omkostninger, oplever vi også, at forvalterne håndterer emissionstillæg (indtrædelsesomkostninger) og indløsningsfradrag (udtrædelsesomkostninger) ved investering i investeringsforeninger forskelligt.
Emissionstillæg er de omkostninger, danske investeringsforeninger har i forbindelse med udstedelse af nye investeringsbeviser. Det er primært omkostninger ved køb af underliggende værdipapirer i forbindelse med indskud fra nye investorer.
I modsætning hertil står indløsningsfradrag, som er de omkostninger, investeringsforeninger har ved indfrielse af investeringsbeviser. Det gælder omkostninger ved salg af de underliggende værdipapirer. Disse omkostninger opkræves som en del af kursen på foreningerne og sikrer, at de medlemmer, der træder ind eller ud af en dansk investeringsfond, selv betaler omkostningerne herved.
Nogle forvaltere inkluderer den omkostningssats, der maksimalt anvendes ved ind- og udtrædelse, mens andre helt vælger at udelade omkostningen i opgørelsen. Det hænger blandt andet sammen med, at det i Danmark er normalen, at investorerne betaler for deres ind- og udtræden af investeringsforeninger, mens disse omkostninger typisk spredes ud på alle investeringsbevisejere i andre EU-lande.
Omkostningerne forekommer ved etableringen af en ny portefølje hos en forvalter, men også efterfølgende ved den løbende justering mellem fonde og øvrige papirer i porteføljen, som foretages for enten at rebalancere porteføljen eller for at udføre en taktisk allokering. Rebalancering betegner den proces, hvor man køber eller sælger aktiver i porteføljen for at vende tilbage til den ønskede strategiske aktivallokering, mens taktisk allokering modsat er aktive afvigelser fra den langsigtede strategiske aktivallokering i en tro på, at man ved dette på kortere sigt kan opnå et bedre afkast.
Det er her væsentligt at bemærke, at der er en tilsvarende indirekte omkostning, når der investeres direkte i værdipapirer.
Derfor afviger dine forvalteres tilgange til MiFID II-opgørelsen fra hinanden
Det er vores opfattelse, at de væsentlige forskelle blandt forvalternes tilgange og antagelser er et resultat af endnu manglende klarhed i såvel de regulatoriske formuleringer som fortolkningen heraf. Samtidig er det ikke lykkedes branchen internt at nå frem til en fælles tilgang, og dermed er det på nogle områder i høj grad op til den enkelte forvalter at afgøre, hvordan de vil udforme indholdet af deres MiFID II-opgørelser.
Den store håndbog om evaluering af din kapitalforvaltning
Vi vil være med til at skabe fair play og transparens i finansverdenen. Derfor har vi udarbejdet denne håndbog, hvori du bl.a. finder kapitler om evaluering af omkostninger og afkast, og om hvordan du får mest muligt ud af møderne med dine kapitalforvaltere. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag håndbogen helt gratis.
Nye omkostningstyper er ikke ensbetydende med en prisstigning
I de nye MiFID II-opgørelser vil du formentlig møde omkostningstyper, som du ikke tidligere er stødt på. Dog er et sådan tilfælde ikke nødvendigvis ensbetydende med en prisstigning, men skyldes sandsynligvis blot et omkostningselement, som ikke tidligere har været synligt for dig. Af den årsag kan opgørelsen også være en øjenåbner for, hvilke og hvor mange typer af omkostninger der reelt er forbundet med forvaltningen og den underliggende investering af din portefølje.
Det er væsentligt også at have for øje, at i og med opgørelserne har til hensigt at indeholde de samlede omkostninger for investor, er det kun en del af disse, som tilgår din bank eller kapitalforvalter. Eksempelvis kan produktomkostninger i nogle tilfælde helt eller delvist tilgå andre, og de uundgåelige spread-omkostninger er et markedsvilkår for at opnå en handel og dermed ikke en indtægt for banken.
Forhold dig aktivt til dine omkostningsopgørelser og antagelserne bag dem – så du sikrer et retvisende beslutningsgrundlag
Manglen på en fælles standard for MiFID II-opgørelserne gør, at du som investor bliver nødt til aktivt at forholde dig til dine omkostningsopgørelser og antagelserne bag dem. Samtidig vil vi opfordre dig til at kontrollere, at dine omkostningsopgørelser stemmer overens med det, der er aftalt, da vi hyppigt finder forskellige former for fejl for vores kunder. Hvis du har svært ved at gennemskue opgørelserne, skal du passe på med at træffe beslutninger for din kapitalforvaltning på baggrund af dem.
Det er vores håb, at branchen inden længe når frem til en fælles standard for MiFID II-opgørelserne, så de bliver mere sammenlignelige og kommer til at leve op til deres fulde potentiale for at skabe gennemsigtighed for investorerne.
Kontakt os i dag
