Bliv en del af Danmarks førende uafhængige formuerådgiver
Hos Hemonto har vi i snart 20 år arbejdet for transparens i den finansielle sektor, og vi har gennem årene etableret os som Danmarks førende uafhængige rådgiver for formuende familier, fonde og organisationer. Fra vores kontorer i Aarhus og København rådgiver vi kunder i hele landet om at udvikle og bevare komplekse og betydningsfulde formuer. Det gør vi med en dyb uafhængighed og høje ambitioner på deres vegne – og vores egne. Vi tilbyder derfor et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi gør en dyd ud af at dele viden, samarbejde på tværs og løfte hinanden i fællesskab.
Et rådgivningshus bygget på tillid
Hemonto er skabt som et alternativ til traditionelle finansielle rådgivningshuse, hvor volumen og produkter ofte fylder mere end rådgivning og relationer. Uafhængighed er derfor det bærende princip i vores arbejde hver dag i alt, hvad vi gør. For med uafhængigheden sidder vi fuldt ud på vores kunders side af bordet – og vi opbygger dermed den tillid, som er helt afgørende for at opbygge dybe og varige relationer. Så hvis du brænder for at skabe relationer og møde kunder på et ægte uafhængigt fundament, så tilbyder vi et arbejdsliv med masser af ansvar, stor spændvidde i opgaver og et tæt kollegialt fællesskab.
Et fællesskab med integritet
Vores kultur er præget af ansvarlighed, ordentlighed og et tæt kollegialt fællesskab, hvor vi stiller krav til kvaliteten af vores arbejde og til hinanden. For vi værdsætter et fællesskab, hvor vi sammen og hver for sig tager ansvar, følger opgaver i mål og har mod til at stille de nødvendige spørgsmål, også når det udfordrer vanetænkning. Vi tilbyder derfor et arbejdsliv med mening, substans og relationer, der bygges over tid – såvel i vores interne fællesskab som i vores eksterne samarbejde med kunder.
Johanne
Business Analyst”Det er fantastisk at være en del af en virksomhed, hvor man oplever så stor tiltro til os unge, og hvor vi får lov at være en aktiv del af arbejdet med formueforvaltning. Man bliver udfordret hver dag, men gode og kompetente kollegaer står altid klar til at dele ud af deres viden og erfaring.”
Kasper
Senior Advisor“Det er meget motiverende at være en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Det betyder, at vi hele tiden har de bedste forudsætninger for at kunne levere god rådgivning til vores kunder. Samtidig sætter jeg stor pris på at kunne yde uafhængig rådgivning, fordi det giver os mulighed for at tilbyde vores kunder de mest optimale løsninger i markedet.”
Winnie
Client Support Specialist”Siden jeg startede hos Hemonto, har vi været på en rejse i raketfart og gennemgået en kæmpe udvikling. Det er rigtig fedt at være en del af – og så er det bare dejligt, at vi altid har det sjovt sammen, og at vi har en fantastisk teamspirit.”