Kan finanssektoren overleve en ny krise?

Har efterkrise-reguleringerne af den finansielle sektor rustet os til at klare en ny krise? Læs med her, hvor vi tager temperaturen på de globale finansielle markeder godt ti år efter krisen. Resultaterne er primært baseret på en analyse fra Bloomberg, der hovedsageligt benytter amerikanske data. Vi afdækker også kort de danske bankers helbred og giver dig afslutningsvis fem gode råd til at være godt forberedt på en ny finanskrise.

Overblik over de mest centrale ændringer siden finanskrisen

Perioden fra finanskrisen og frem har budt på tendenser, der både har forbedret og forringet det finansielle system. De vigtigste ændringer er opridset herunder.

  • Øget regulering har gjort bankerne mere sikre: Som følge af øget regulering og større krav til kapitalstørrelsen er bankerne på flere områder blevet mere robuste. Dermed er de bedre polstret til at modstå en krise, end de var i 2007.
  • Gældssætningsgraden er faldet for forbrugere, men steget for virksomheder: Amerikanske husholdningers gæld er på det laveste niveau i 40 år. Modsætningsvis er virksomhedernes gældsandel steget, mens udstedelsen af lån til virksomheder med dårlig kreditværdighed er mere end fordoblet det seneste årti.
  • Kraftig vækst på CLO-markedet: Der er sket en markant stigning i lån til virksomheder, der pakkes til CLO’er og sælges til investorer. Det har fået flere eksperters alarmklokker til at ringe grundet store ligheder til væksten i CDO-markedet op til den seneste finanskrise.
  • Dele af bankernes risiko er overtaget af skyggebanker: Bankernes udlån til skyggebanker er steget, hvorimod deres kortvarige lån hos skyggebanker er faldet markant. Tiden vil dog vise, om en rentestigning vil betyde, at bankerne igen er nødt til at optage lån hos skyggebanker.
Gratis whitepaper

10 gode råd til bedre overvågning af din formue

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få 10 konkrete råd til at få mest muligt ud af investeringerne og samtidig være på forkant med fald i markedet.

Øget regulering har gjort bankerne mere sikre

Den mest afgørende ændring for bankerne har været:

  • En markant stigning i kapitalkravet
  • Et højere krav til størrelsen af en kvalificeret buffer mod tab.

Lehman Brothers, hvis bankkrak begyndte finanskrisen, havde dengang kun $2 kapital for hver $100 i aktiver. Værdien af aktiverne skulle dermed blot falde to procent, før egenkapitalen blev sat ud af spil. I dag har de amerikanske banker gennemsnitligt $7 for hver $100 i aktiver. Det giver større modstandskraft ved næste tilbagegang i økonomien.

Under den seneste krise var antallet af kortfristede finansieringer tårnhøje. Nu har de store amerikanske banker reduceret deres afhængighed af disse og erstattet dem med indlån. Desuden er egenkapitalens andel af passiverne steget med to tredjedele. Det betyder, at bankernes finansiering er blevet mere stabil. Kort sagt – bankerne har i dag mere kapital af bedre kvalitet, hvilket netop var et af hovedformålene med reguleringen.

Nedenstående skema er en oversigt over den gennemsnitlige sammensætning af passiver i fem store amerikanske banker:

Note: Samlede data for passiver i JPMorgan, Citigroup, Bank of America, Goldman Sachs og Morgan Stanley. Kilde: Virksomhedsindberetninger (Company filings).

Hvis vi retter blikket mod de ti største banker før krisen, så betyder reguleringer, at størstedelen i dag udgør en væsentlig mindre andel af BNP end før krisen. Både Royal Bank of Scotland Group Olc og hollandske ING Groep NV udgør kun en tredjedel af deres størrelse før krisen, når de måles op mod deres landes BNP. Tendensen er dog ikke gældende for kinesiske banker, som i dag konstituerer fem ud af verdens ti største banker. Deres aktiver er gået fra at udgøre 114% af Kinas BNP i 2007 til at udgøre 131% i første kvartal af 2018.

Store banker får nu en langt mindre andel af deres omsætning fra værdipapirhandel og en større andel fra lån til forbrugere og virksomheder. Årsagen skal endnu en gang findes i statslig regulering, der modvirker risikofyldte handler. Reguleringen har – sammen med et krav til større virksomheder om at mindske risikofyldte lån – medført, at de store amerikanske bankers andel af lån til virksomheder med dårlig kreditværdighed er faldet fra omkring 83% til cirka 61% af markedet. Til gengæld har hedge fonde, mindre banker og børsmæglere uden bankenheder øget deres udstedelse af de risikofyldte lån. I den forbindelse er antallet af virksomheder, der organiserer sådanne lån i USA, steget fra 60 til 150 inden for det seneste år.

Clearingcentraler for derivater – der er mellemled mellem køber og sælger i derivattransaktioner – påtager sig også dele af den risiko, som tidligere primært var placeret hos bankerne. Dodd-Frank aftalen fra 2010 påkræver nemlig finansielle virksomheder at cleare derivattransaktioner centralt. Dermed løber de store banker ikke længere risikoen, hvis køber eller sælger i en handel ikke betaler. Resultatet er, at næsten 90 % af clearingen i renteswaps, der udgør den største andel af derivatmarkedet, er flyttet til børsejede clearingcentraler. Det betyder, at bankerne i højere grad påvirkes af clearingcentralernes tilstand. Derfor er det ikke usandsynligt, at deres problemer kan spredes i det finansielle system. Clearingcentralerne er dog godt kapitaliserede, mens bankerne er bedre stillede end før krisen – og det giver modstandskraft i tilfælde af en ny krise.

Gældssætningsgraden er faldet for forbrugere, men steget for virksomheder

Som følge af finanskrisen mistede millioner af amerikanere deres hjem. I et forsøg på at matche de lavere huspriser blev dele af deres husgæld nedskrevet. Det har i kombination med lave renter og afbetaling på gæld medført, at amerikanske husholdningers gæld er gået fra 98% af BNP til at udgøre 72%. Niveauet er det laveste i 40 år.

Virksomhedernes gældsandel er derimod gået fra 65% af BNP til omkring 72%. Her er dele af gælden brugt til at tilbagekøbe egne aktier. Den gennemsnitlige gæld-til-kapital ratio for ikke-finansielle virksomheder i indekset S&P 500 er steget fra 32% i 2006 til 49% i 2018. Det betyder, at næsten halvdelen af finansieringen kommer fra gæld. Det er meget sandsynligt, at der bag disse gennemsnitlige opgørelser både gemmer sig virksomheder med mange frie midler og meget lidt gæld og virksomheder med gæld til op over begge ører.

Udstedelse af amerikanske lån til virksomheder med dårlig kreditværdighed (leveraged loans og junk bonds) er mere end fordoblet det seneste årti. Det skyldes en søgen efter afkast i det nuværende finansielle marked med lave renter. I perioden 1999-2008 blev der udstedt for 3.500 milliarder dollars leveraged loans og 1.500 milliarder dollars junk bonds. I perioden 2009 til 2018 er udstedelserne steget til henholdsvis 8.700 og 3.000 milliarder dollars.

Kraftig vækst på CLO-markedet

CDO-markedet var i kraftig vækst i årene inden sidste finanskrise, og der er bred enighed om, at CDO’er var en af de primære årsager til krisen. I øjeblikket oplever vi, at lån til virksomheder i højere grad end nogensinde bliver sekuritiseret og pakket til CLO’er, der sælges til investorer. Det har medført en markedsstørrelse for CLO’er på samme niveau som markedsstørrelsen for CDO’er før finanskrisen. Der er mange ligheder mellem de to instrumenter, og det har fået mange eksperters alarmklokker til at ringe.

Læs mere om udviklingen i CLO-markedet i vores indlæg CLO’er – hypet og frygtet.

CLO’er har dog, til forskel fra CDO’er, en sikkerhed i virksomhedernes aktiver. I tilfælde af en virksomhedskonkurs betyder det, at investor har mulighed for at dække dele af sit tab med salg af virksomhedens aktiver. Det giver en modvirkende effekt ved tilbagegang i markedet.

Note: CLO: Collateralized loan obligation. CDO: Collateralized debt obligation. Kilde: Sifma


Dele af bankernes risiko overtaget af skyggebanker

Skyggebanker kan beskrives som finansielle virksomheder, der laver banklignende forretninger uden formelt at være banker. Eksempler herpå er hedge fonde, pengemarkedsfonde, forsikringsselskaber og uafhængige børsmæglere. De er ikke underlagt den samme regulering som traditionelle banker.

Udlån fra de otte største banker i USA til skyggebanker er firedoblet siden 2010 og udgør nu over 250 milliarder dollars. Denne stigning kan meget vel tyde på, at nogle bånd er blevet stærkere mellem skyggebanker og banker.

Modsætningsvis er bankernes kortvarige lån hos pengemarkedsfonde faldet fra 70 til lige under fem milliarder dollars. Denne udvikling kan igen tilskrives regulering og et lavt renteniveau. Spørgsmålet er, om en rentestigning vil resultere i, at bankernes indlån ender tilbage i hænderne på pengemarkedsfondene, fordi investorerne søger efter højere afkast? Dermed vil bankerne igen være nødsaget til at optage lån hos pengemarkedsfondene.

Reformen af pengemarkedet bliver derfor også først testet, når renten stiger. Selvom skyggesektoren samlet set er vokset efter krisen, står traditionelle banker stadig for 60 % af alle kreditudstedelser, og denne andel har stort set været konstant siden 2002.

Status på de danske bankers helbred

Mens ovenstående primært er baseret på amerikanske data, er det naturligvis også interessant at kigge på de danske bankers tilstand.

Nationalbanken og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed holder løbende øje med de danske banker. En af måderne, hvorpå stabiliteten af bankerne kan testes, er via såkaldte stresstests. Her udsættes bankerne for forskellige scenarier, hvoraf et af dem er hård recession. Fra den seneste stresstest for 1. halvår 2019, fremgår det, at de systemiske banker (Danske Bank, Nykredit Realkredit, Jyske Bank, Nordea Kredit, Sydbank, DLR Kredit og Sparnord) ifølge Nationalbanken alle kan klare en hård recession. Derimod bryder flere af de ikke-systemiske banker kravet til deres kapitalbuffere – omend de stadig er inden for minimumskravene.

Gratis whitepaper

10 gode råd til bedre overvågning af din formue

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få 10 konkrete råd til at få mest muligt ud af investeringerne og samtidig være på forkant med fald i markedet.

Fem gode råd, der forbereder dig på en ny finanskrise

Mens der er tendenser, der tyder på, at bankerne er mere robuste nu, end de var, da finanskrisen rullede for godt 10 år siden, er der også tendenser, der peger i den anden retning.

Hvad betyder skyggebankernes rolle for eksempel for stabiliteten i den finansielle sektor? Og hvad betyder det, at flere og flere virksomhedslån (CLO’er) sammenpakkes og videresælges på nærmest samme måde, som man så det med boliglån (CDO’er) op til finanskrisen?

Det kan vi kun spå om, men en ting er sikkert: Økonomien vil blive ramt af kriser fra tid til anden, og det handler om at være godt forberedt, når den rammer. Derfor har vi samlet fem gode råd til at være på forkant med nedgang i den finansielle sektor:

  1. Gennemgå din investeringsstrategi minimum en gang årligt: Hvordan passer din risiko med de ønsker, du har for din formue? Hvor meget kan du tåle at tabe, hvis en ny krise rammer? Få lavet en beregning, der viser, hvordan det vil gå din formue i tilfælde af en krisesituation, og som sætter tal på det forventede tab.
  2. Tjek din sammensætning af likvide og illikvide investeringer: Erfaring viser, at når en krise rammer, så bliver mange af ens aktiver illikvide. Derfor er det vigtigt at sikre, at man har tilstrækkeligt likvide aktiver til at stå imod eventuelle kapitaltræk i et stresset marked. Historisk set har den eneste reelt likvide aktivklasse været globale aktier.
  3. Spredning er din redning: I tråd med ovenstående råd, bør vigtigheden af spredning også pointeres her. Sørg for at fordele din formue, så du ikke sætter alt på én strategs forudsigelser om fremtiden og udviklingen i de enkelte aktivklasser, sektorer eller lande.
  4. Placer en eventuel kontantbeholdning i et SIFI-institut, hvis den overstiger €100.000: Et SIFI-institut er en såkaldt systematisk vigtig institution, hvor der blandt andet er endnu større krav til den økonomiske polstring. Hvis du har under €100.000 placeret kontant, er du dækket af garantiformuen (tidligere indskydergarantifonden), som administreres af Finansiel Stabilitet.
  5. Vær opmærksom på de underliggende risikofaktorer: Der udbydes mange spændende produkter, der garanterer et fristende afkast på baggrund af historiske data og avancerede metoder. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at intet kommer uden en pris. Sørg for at få et godt overblik over de bagvedliggende antagelser, den underliggende risiko og sammenspillet med din øvrige portefølje for at undgå ubehagelige overraskelser.